73 heste til vet.check 72 videre

08-08-2008 11:38

Britt Carlsen

OL
I Hongkong er vet.check af militaryhestene netop overstået, og prominente ryttere og deres heste har været en tur i "holding box"

Dyrlæger og officials skarpe øjne har fulgt militaryhestene her til eftermiddag ved OL i Hongkong. 73 militaryheste har været mønstret forbi dommerne i dag, hvor man har taget stilling til hestenes almene velbefindende og sundhed. Flere ryttere måtte en tur i "holding box" med deres heste, en venteposition, som de skal befinde sig i, indtil dommerne igen kalder dem ind til reinspektion. En af de mere prominente ekvipager, som måtte en tur i venteposition var englændernes William Fox-Pitt og Parkmore Ed. Efter nogen debat og endnu en gennemgang af hesten blev han godkendt. Det var ikke bevægelsen, men en hævelse under hestens bug, dommerne var utilfredse med. En rytter, den chillenske Ricardo Stanghers hest Literal, gik ikke gennem inspektionen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner