6 vaner succesfulde atleter har

30-09-2016 09:51

Ann-Sofie Skovlund Eriksen

Succes kommer ikke ved et tilfælde. Mental forberedelse og udførelsestips fra eksperter kan alle ryttere bruge

Copyright Ridehesten.com
Tyske Isabell Werth må om nogen siges at være et godt eksempel på en succesfuld atlet.

Dirk Stroda er coach for det Canadiske landshold både i dressur, paradressur og military – ud over disse er han desuden coach for nogle af Nordamerikas bedste springryttere. Han giver hos horsenetwork sine tips til, hvad det blandt andet er, der gør de succesfulde ryttere så succesfulde:

 

1. Succesfulde atleter har et formål og forpligtigelse

Formål kommer ikke i form af en pille. Det er ikke doping. Formål er, hvad driver atleter til at bruge utallige timer i fitnesscenteret, at rejse til konkurrencer og komme igen efter nederlag og skader.

2. Succesfulde atleter forbereder sig på succes

At konkurrere i en nærværende tilstand kan læres af enhver atlet. Det kaldes også at være ”in the zone”. Når dette moment forekommer og muligheden banker på din dør (fx når du er blevet udvalgt til det olympiske hold og venter ved startlinjen), skal du være forberedt og klar til at levere. Uforberedte atleter har en langt mindre chance for at opnå succes.

Forberedelse kan tage mange år – det kræver god struktur og klare principper. Nogle atleter er allerede i gang med at forberede sig til de olympiske lege 2020.

3. Succesfulde atleter stoler på deres intuition

De olympiske lege er en unik situation. Unikke situationer kræver et unikt svar fra atleter og trænere. Hvis skolebøgerne ikke lærer dig om unikke situationer, er du fortabt – medmindre du stoler på din intuition. Din mavefornemmelse er den eneste retning, du skal følge, når øjeblikkelige beslutninger skal tages. Forberedelse lærer og programmerer dig til at respondere passende i unikke situationer.

4. Succesfulde atleter bekymrer sig mindre og præsterer bedre

Eliteatleter bekymrer sig ikke om småting. De undgår at blive opslugt, af de uendeligt mange distraheringer der opstår ved mesterskabsevents. Uanset om det er OL-byens omstændigheder, valg af mad, sociale nødvendigheder eller interviews, ved de, at det er småting og lader det ikke distrahere dem fra at opnå deres mål.

5. Succesfulde atleter har selvtillid

Den intense træning før et mesterskabsstævne kan virke kedelig for outsidere. Succesfulde atleter undgår nye stimuli, medmindre de er erfarne nok og ved, hvordan deres kroppe vil optage det. De fokuserer på processen, de kender, bliver i deres komfortzone og fortsætter med at træne og opbygge selvtillid. Uforudsigelige fysiske og mentale reaktioner på nye ting skal undgås, for ellers kan de udfordre deres selvtillid. Eliteatleter ved, at de kan opbygge deres præstationer på deres selvtillids niveau.

6. Succesfulde atleter stopper aldrig, før det er slut

De giver ikke andre atleter et forspring ved en nedbremsning, når målet er sigte. Det er en almindelig fejl at forsøge at reservere energi i en indledende runde ved konkurrencer på højt niveau.

En coach fortalte mig engang: ”Du kan først være sikker på at have vundet konkurrencen, når det andet hold sidder i bussen på vej hjem til hotellet”. Start din konkurrence stærkt, bevar styrken og afslut stærkt. Du har alt at vinde med denne attitude. Det er en vinders attitude. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner