Isabell Werth imponerede dommerne

25-01-2020 16:30

Endnu engang var det dressurdronningen Isabell Werth, der tog sejren i dagens World Cup Kur i Amsterdam. Det var ellers et stjernespækket felt, men Werth imponerede dommerne med sit ridt

Copyright Ridehesten.com
Isabell Werth og Weihegold. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det var et imponerende felt af ryttere, der konkurrerede i dagens World Cup Freestyle i Amsterdam, og ikke helt overraskende forblev Isabell Werth på sin vante plads på troenen.

I sadlen på den 15-årige hoppe Weihegold e. Blue Hors Don Schufro/Sandro Hit leverede Isabell Werth et imponerende ridt, der af dommerne blev belønnet med hele 90,280 procent.

Britiske Charlotte Dujardin måtte også i dag nøjes med andenpladsen, men med Mount St. John viste ekvipagen ellers flotte takter på dressurbanen. Dog ikke helt nok til at krydse 90-procent grænsen, men alligevel fik det britiske par den flotte score af 89,505 procent. Hollandske Edward Gal og Dv-hesten Glock´s Zonik snuppede tredjepladsen i dagens kür med 85,385 procent.

Danske Lone Bang Larsen og  den danskopdrættede Bakkely's Onandt e. Onassis/Michellino (opdr. Preben Hald), der repræsenterer Danmark ved World Cup-stævnet avancerede en plads i forhold til gårdsdagens Grand Prix. Det er ekvipagens første World Cup, og de kunne slutte finalen af med en flot 14.plads med 74,370 procent.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Han gik rigtig godt, og jeg er meget tilfreds med vores ridt, lyder det fra en glad og stolt Lone Bang Larsen efter dagens Kür-program. Læs hele interviewet med Lone Bang Larsen senere.

Werths Grand Prix Kur er lagt op på facebooksiden FEI Dressage.

Se alle resultaterne HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner