Maja Golles
Nathalie zu Sayn Wittgenstein, Andreas Helgstrand og Andreas Schou stiller op for Danmark ved weekendens World Cup støvne i Amserdam. Nathalie, der p.t. er nummer fem på World Cup ranglisten med 39 point, stiller til start på Rigoletto. Andreas Helgstrand, der kun har stillet til start ved et kvalificerende World Cup stævne, er nummer 18 med 17 point. ”At komme til World Cup Finalen i s’Hertogenbosch er ikke min første prioritet, det er de olympiske lege. Går det godt og vi får et fint resultat med hjem herfra, så er det klart, at jeg vil klemme lidt ekstra på den næste gang. Skulle det indløse en billet til World Cup finalen, så tager jeg selvfølgelig også af sted, men det er ikke et must. Det er kun Casmirs anden indendørs stævne og han har haft en god lang juleferie, så han skal også lige i gang igen. Og det er et stærkt felt, som et til start i Amsterdam”, siger Andreas Helgstrand. ”Casmir er stadig en vild ung hest, men jeg har hele tiden følt, at han kan følge med. Han ser godt ud, muskelmæssigt er han blevet stærkere og han er konstant i en positiv udvikling. Indtil nu har han kun været en gentleman på banen og jeg er yderst tilfreds med ham, han er en super hest, som bare bliver bedre og bedre”, siger Andreas, der var på vej til Holland. Andreas Schou stiller til start på Taagerups Agenda og CanCan. Kilde: Dansk Ride Forbund