Niels Clemmensen
Den tidligere Årets Hoppe i Oldenburg, Weihegold e. Don Schufro/Sandro Hit, rides normalt af Isabell Werths dygtige og succesfulde elev, Beatrice Buchwald, men denne weekend var hesten udlånt til dressur-dronning Werth, der debuterede hoppen i Grand Prix-kür – og sikke en debut! 83,45% blev det til og en sikker sejr i et ellers meget skarpt felt af internationale topnavne.
Som tidligere nævnt på Ridehesten.com har der været rygter om, at Werth har overtaget Weihegold fra sin elev – men ifølge Isabell er der ikke tale om noget langvarigt rytterskift. Isabelle Werth og Beatrice Buchwald er sammen kommet frem til, at det var i hestens interesse, at Isabell skulle debutere den i kür.
På andenpladsen i dagens klasse kom, ligeledes fra Tyskland, Jessica Von Bredow-Werndl med Unee Bb, der opnåede 83,35%. Tredjepladsen blev indtaget af en repræsentant fra værtslandet, nemlig Diederik van Silfhout ridende på Arlando N.O.P – ekvipagen opnåede 82,75%.
De to danske ryttere, Anna Kasprzak og Agnete Kirk Thinggaard, har i dagens kür opnået henholdsvis opnået 78,175% og 73,900%. Det blev for Anna Kasprzak og Donnperignon til en niendeplads og for Agnete Kirk Thinggaard og Jojo Az en 14. plads.
Man kan i øvrigt opleve den store rytterpersonlighed, alle tiders mest vindende dressurrytter, Isabell Werth, under Dansk Varmblods Hingstekåring ved Herning Horse Show, hvor hun giver clinic og giver danske ryttere og det danske publikum brugbare til tips til at komme godt videre i stævnesæsonen.
Link til resultater