Majestic Taonga til Isabell Werths sponsor

24-01-2022 12:22

Isabell Werth bekræfter, at hendes sponsor Madeleine Winter-Schulze har investeret i Helgstrand-hingsten Majestic Taongo, som nu er flyttet til Tyskland

Copyright Ridehesten.com
Majestic Taonga under Anne-Mette Strandby Hansen ved indsyning til 35-dages test i 2020. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Til Eurodressage har Isabell Werth bekræftet, at Madeleine Winter-Schulze har købt halvpart i den snart 5-årige hingst Majestic Taongo e. Glock's Toto Jr/ Jazz/ BH Hotline, og at Helgstrand fortsat ejer halvdelen. Isabell fortæller, at det er en super hest.

Majestic Taongo er opdrættet af hollandske Stal 104, der bl.a. også har avlet hingsten Jameson RS2.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Majestic Taongo, der var præmiehingst i KWPN som 3-års, blev efter at have aflagt en dansk 35-dages test til 809,5 point fuldt kåret i Dansk Varmblod, men han har endnu ingen afkom registreret i Danmark.

Hingsten er flyttet til Tyskland og står foreløbigt opstaldet hos Tobias Schult. Eurodressage skriver, at Majestic Taongo skal fortsætte sin uddannelse i Tyskland som et fremtidshåb for Isabell Werth.

Copyright Ridehesten.com
Majestic Taonga og Merita Hagren i sommeren 2021. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner