Ann-Sofie Skovlund Eriksen
Din træner hjælper dig med din hest ved at undervise, demonstrere, opmuntre, oplyse, heppe, huske dig på, huske dig på igen, motivere, muliggøre, huske dig på igen igen og generelt give dig den støtte, du har brug for, for at kunne yde dit bedste i sadlen. De kan godt lide at gøre disse ting. De er gode til det – det er deres job. Siden du er sådan en fantastisk holdspiller, tænker du selvfølgelig: Hvad kan jeg gøre, for at hjælpe dem med at hjælpe mig?
Satte du pris på, hvordan din træner fortalte i detaljer om, hvorfor en bestemt øvelse var god? Var det behjælpeligt at se en video sammen, så I kunne snakke om ridtet? Kan du lide, at din træner fortæller en joke, eller opfører sig fjollet, inden du skal på banen for at få dig til at slappe af?
Fortæl dem det! Det hjælper dem med at hjælpe dig, når du fortæller, hvad der virker. På den måde kan de integrere det som en del af din træning. Win-win!
Din træner giver dig muligvis hjemmearbejde for – eller måske gør du selv. Når din træner fx fortæller dig, at du skal øve dig på at huske programmet ved at ”ride” det igennem i din stue eller baghave – så gør det! Hvis din træner vil have dig til at indøve en ny vane, så visualiser dig selv til at gøre det. Det vil hjælpe på at skabe en ny (og måske bedre) vane og opbygge ”muskelhukommelse”. Træningssessioner mellem undervisningstimerne er oplagte til at få øvet de nye ting, så gør det til en vane at planlægge og gennemgå, hvad du skal træne, før du rider hver dag.
Udover at møde ind til tiden og være velforberedt er muskelstyrke, cardiotræning, sund kost og balance alle ting, som har stor indflydelse på din ridning. At have udholdenhed og gode fysiske evner er et must, i en sport hvor non-verbal kommunikation med fine hjælpere med et så stort dyr er essentielt. Tag dig godt af din krop.
Når du er meget inspireret (fx efter at have set OL?), kan man ved uheld nemt komme til at ”over-gøre” tingene. Måske analyserer du før meget, stiller for mange spørgsmål eller blot undersøger for meget. Alt sammen enormt velment… Men lad din træner om dette. Ligesom du lader din læge om at stille en diagnose.
Når du har et ubalanceret øjeblik på ryggen af hesten, så fokuser på løsningen. Vær stærk! Selvom du måske er fristet til at ty til en negativ reaktion - så lad være. Din træner hjælper dig med at finde løsninger og klare udfordringerne – men hvis de først skal igennem bunker af frustrationer og vrede, bliver det svært for dem.
Kilde: Horsenetwork