Ib Kirk solgte sin ridehest på under et døgn

05-03-2022 17:39

Annika Knudsen Lorentsen

Ib Kirk fra Katrinelund er begyndt at ride lidt stævner igen og derfor er det også blevet aktuelt at sælge af egne rideheste, og han har netop solgt en 6-års vallak på under et døgn ved hjælp af Ridehesten.coms salgsportal. Nu ser han frem mod Hingstekåring i Herning, hvor han har flere hingste med

Copyright Ridehesten.com
Ib Kirk i gang med at holde oplæg i forbindelse med Hingstekåring 2019. Foto: Ridehesten.com/Stine Gertsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 6-årige vallak Amigo e. Freestyle/ Jazz (opdr. Simon Dissing-Madsen) blev fornyligt sat til salg på Ridehesten.com, og på under et døgn var den nye ejer fundet. Det fortæller Ib Kirk fra Katrinelund, som selv red på den sorte Freestyle-søn. 

– Jeg havde egentligt to rideheste selv, men nu er de begge solgt. Den ene var den 6-års vallak, som blev solgt på under et døgn på Ridehesten, fortæller Ib og fortsætter: 

– Det fungere rigtig godt at sælge på Ridehesten. Det er den portal som flest kigger på, når de leder efter hest i Danmark. Det gælder både danske kunder, men også udenlandsk fra eksempelvis Norge og Sverige. Vi bruger selvfølgelig også vores sociale medier, men vi oplever, at det er Ridehesten folk kigger på. Vi oplever især, at der er stor efterspørgsel, når vi har flere heste til salg på en gang. På den måde føler folk, at der er lidt mere at køre efter. 

Amigo blev solgt til Nordsjælland, og Ib fortæller, at han generelt oplever et stor efterspørgsel på ordentlige rideheste. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Hvis man har en god ridehest, hvor man er realistisk med prisen, så er der en rigtig stort marked lige nu, og vi oplever også, at vi sælger en del til udlandet. 

Copyright Ridehesten.com
Ib Kirk i sadlen på Ferrari. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen

Glæder sig til Hingstekåringen i Herning
Sidste år måtte hestebranchen undvære den vante Hingstekåring i Herning, men i næste uge vender arrangementet tilbage for fuld skrue. 

– Lige nu ser vi frem til at komme til Herning. Vi skal have otte heste med, det er knap så mange som nogle år, men vi har blandt andet et par rigtig fine 3-års, som jeg glæder mig til at se i aktion, fortæller Ib og fortsætter: 

– Det er altid spændende at finde ud af hvilke hingste man får i kollektionen for den kommende avlssæson, og det ved vi jo først endeligt efter Herning. Samtidig er Herning et godt sted at mødes og se alle andre folk i branchen. Vi manglede uden tvivl dette arrangement sidste år, så vi er rigtig glade for, at vi ikke skal undvære det endnu et år. Jeg håber også, at der kommer en del udlændinge, da det er godt at få de danske heste vist frem til både det danske og udenlandske marked.

Copyright Ridehesten.com
Ib Kirk sammen med hingsten Caliguta-Vitz. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen