Har du styr på den halve parade?

01-01-2018 11:30

I bogen Dressur med hjerte og forstand giver Hasse Hoffmann indblik i en række af dressurens øvelser. Du får også en masse gode tips og tricks til din egen træning. Vi har her taget fat på den halve parade

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den halve parade er hele essensen i uddannelsen af hesten. Det er gennem de halve parader at vi styrker dens samlingsgrad og balance og gør den klar til at udføre alle øvelser. Der er ingen øvelser og overgange i dressur, som ikke bliver udført gennem en kæde af halve parader.

Den halve parade fungerer kun efter hensigten så længe man holder hesten engageret og let for hjælperne. Hvis hesten begynder at gå imod hjælperne, så har man ikke længere en positiv effekt af de halve parader.

I udførelsen af en halv parade driver man på og får en reaktion fra hesten, og i den fremdrift kan man stå imod på tøjlen, indtil man har opnået den energi i bagbenene, der giver den ønskede samling. Driv på, stå imod, slap af, giv efter og rid fremad. Det er recepten på en halv parade, lyder et godt tip fra Hasse Hoffmann.

I halvparaden ønsker vi, at hesten skal træde bagbenene længere frem under sig. Den utrænede hest vil dog ofte forsøge at unddrage sig halvparaden, fordi det strammer mere i dens bagpart og bagben, end den er vant til. Derfor unddrager den sig dette ved at hæve hovedet og sænke ryggen. På den måde sker der ikke en indundergriben – og hvad så?

Nyheden fortsætter efter annoncen

Rid på buet spor
Det letter indlæringen at arbejde hesten på buet spor, hvor hesten er stillet i nakken og bøjet i kroppen. Det at hesten er stillet i nakken betyder, at den ikke kan gå så hårdt imod tøjlen, som hvis den var ligeudrettet. Vi bliver så på det buede spor, og fortsætter med at påvirke hesten fremad, samtidig med at vi holder stilning i nakken og bøjning som voltesporet. Den udvendige tøjle er modholdende, understøttende, og sikrer dermed at hesten fører indvendige bagben frem under kroppen i bøjningen. Det er også den udvendige tøjle, som regulerer at hesten er bøjet som voltesporet, mens den indvendige tøjle blot er stillende. Rytterens indvendige schenkel er bøjende og sideførende efter behov, og er placeret lidt bag gjorden, mens den udvendige schenkel ligger ved gjorden og er fremaddrivende, kan også være modholdende, hvis hestens bagpart falder ud af voltesporet. I så fald skal den udvendige schenkel føres længere tilbage. Jo mere hesten er uddannet, jo mindre udsving skal der være i schenklernes placering i forhold til udgangspunktet.

Hesten vil efter kort tid reagere med en eftergivenhed i nakken og en øget indundergriben. Når vi opnår dette, har hesten svaret for halvparaden, og rytteren kvitterer herfor ved at give efter og sidde stille og ride frem, lyder det fra Hoffmann.

Man vil nu have forbedret hestens samling (bæring), og passiviteten kan nu vare tre til fire trin, en halv cirkelvolte eller en hel cirkelvolte. Det afgørende er, at man får givet efter og sidder stille, det er belønningen til hesten for den rette reaktion på rytterens hjælpere. Og en betingelse for, at man kan komme til at aktivere den i en ny halv parade. Den næste halvparade skal ske, førend man mister den opnåede samling, og hesten bliver lang.

Nu kan du ride ligeud
Når man kan komme igennem med en halv parade på cirkelvolten til begge sider, kan man begynde at ride hesten ligeud. Når man skal påvirke hesten med en halv parade i ligeudretning, skal hesten være stillet. Stilning betyder, at hesten i nakken drejer sit hoved så meget, at rytteren kan skimte det indvendige øje og næsebor. Her er det vigtigt, at rytteren støtter op på den udvendige tøjle, og husk, når vi taler hjælpere, så er det aldrig én hjælp alene. Den indvendige side skal altid understøttes af den udvendige side.
Man skal påvirke hesten med halve parader, hver gang man føler, at man mister bæring (samling). Man påvirker også hesten med en halv parade, inden man starter en øvelse. Man kan sige, at man kommer signalet til øvelsen ind i en halv parade. Ved brug af halve parader skal man være meget opmærksom på, at man ikke mister hestens forståelse for at gå frem for schenklen og stoppe op for tøjlen. Hvis hesten ikke reagerer nok fremad for schenklen, må man i en periode stå mindre imod med hånden, og i stedet for lægge vægt på, at hesten reagerer fremad. Hvis hesten modsat går for meget fremad, må man i en periode lægge mest vægt på, at hesten stopper for tøjlen i halvparaden.
I virkeligheden er samspillet mellem fremaddrift og anholdning sådan, at den dag hesten reagerer 100% på schenkel og tøjle, kan man piaffere den uden modstand.

Få flere gode tips og tricks til din egen dressurtræning af Hasse Hoffmann. Køb bogen Dressur  med hjerte og forstand HER

Charlotte Kusk Berwald

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Charlotte Kusk Berwald