Anna Pørtner
Efterårets afprøvning af dressur- og springhingste i Dansk Varmblod venter lige forude. Dressurhingstene skal gå en 35-dages test, og de bliver derfor indsynet mandag den 20. oktober på Tørring Ridecenter, hvor det igen i år er berider Torben Frandsen, der skal være træningsleder for holdet af hingste.
14 dressurhingste er tilmeldt afprøvningen, som har sin midtvejsvurdering tirsdag den 11. november. Det er igen i år den erfarne og særdeles kompetente berider Allan Grøn, der skal være testrytter på hingstene ved midtvejsvurderingen og også igen ved afslutningen af prøven, som finder sted lørdag den 22. november.
Tidsplan for indsyning den 20. oktober
Holdet fordeler sig med ti 3-års hingste, som er godkendt til afprøvning. I Dansk Varmblods afprøvningssystem kan man fremstille hingste, som endnu ikke er godkendt til afprøvning. Efter afprøvningen kan avlsledelsen så tage stilling til, om de ønsker at gense hingsten til hingstekåring.
Tre tyskopdrættede 3-års hingste, som ikke er godtkendt til afprøvning, møder også ind til test hos Tørring Ridecenter den 20. oktober. Det samme gør en 4-årig danskopdrættet trakehnerhingst.
Springhingstene skal gå en 20-dages test, og de har derfor indsyning den 2. november.
Katalog for indsyningen er dressurhingstene kan ses her.