Det var egentlig ikke planen fra starten, at Emilie skulle blive ved med at ride ponyen Charmant. Emilie lånte ham af ejeren. Charmant skulle sælges, når Emilie havde redet ham bedre. Inden længe satte ejeren da også Charmant til salg. Emilie blev meget ked af det, da hun så en mulig køber ride på Charmant.
”Jeg havde knyttet et tæt bånd til Charmant. Det var rigtig svært at tænke, at en anden måske skulle have ham,” husker Emilie.
Derfor måttet Emilie hjem og overtale sin far til at købe Charmant. Emilie var på det tidspunkt 16 år gammel. Hun kunne kun ride ponyklasser på Charmant året ud. Men det vigtigste for Emilie var, at den smukke, skimlede pony nu var hendes egen.

Et godt råd fra dommeren

Da Charmant var ved at være klar til at starte stævne, var Emilie blevet for gammel til at ride ponyer. Derfor valgte hun at starte hesteklasser på den 145 cm store pony.
”Alle sagde til mig, at jeg ville få det svært på en pony mod de store heste,” mindes Emilie. Hun lod sig dog ikke lod sig slå ud af de mange ”advarsler”,
Emilie startede LC2 på Charmant til deres første hestestævne. Hun vandt ikke. Men i kritikken skrev dommeren, at hun skulle ride mere frem, så ponyen ikke blev ”kedelig” at se på.
Emilie meldte derfor Charmant til i LC2 igen. Denne gang red hun mere frem, som dommeren havde anbefalet – og vandt.
”Jeg blev virkelig overrasket over at vinde. Jeg havde jo fået at vide så mange gange, at det kan man ikke, når man rider pony i hesteklasser,” smiler Emilie, der inden længe også vandt en LB.
Og succesen fortsatte. Emilies underviser fik hende til at melde til i LA2, og igen vandt hun klassen!

Synes andre skal prøve det samme

Selv om Emilie og Charmant vinder mange rosetter foran mulerne på deres meget større konkurrenter, har Emilie aldrig oplevet sure miner.
Hun synes derfor, at andre ponyryttere skulle prøve at gøre som hun, i stedet for at sælge ponyen, når de bliver for gamle til den.

Du kan meget mere om Emilie og Charmant i december udgaven af magasinet Ridehesten