17-årig hestepige er gårdejer

11-06-2017 06:45

Det hører absolut til sjældenhederne, at en pige på bare 17 år får den idé, at hun vil i banken for at låne penge til køb af egen ejendom, men det er netop det som Anne-Mette Lyager gjorde - i dag er hun gårdejer

Copyright Ridehesten.com

Det skræmmer ikke Anne-Mette Lyager, at hun trods sin alder har kastet sig ud på det dybe vand med en milliongæld. For hende overskygger drømmen om egen forretning alt andet.

Det store spring som selvstændig
Livsdrømmen for Anne-Mette har altid været at blive selvstændig og udelukkende leve af at ride. Da hun gik ud af 9. klasse for godt to år siden, valgte hun i første omgang at tage en form for sabbatår, så hun kunne komme ud at arbejde med sin yndlingsbeskæftigelse. I godt et år arbejdede hun forskellige steder, hvor hun kun blev mere bekræftet i, at det var den vej, hun skulle gå.
– I takt med at jeg fik flere og flere heste i ridning, begyndte det at være for dyrt for mig at have dem opstaldet. 

17 år og egen gård
Et er at finde et sted hvor man gerne vil bo og opbygge en forretning, men hvordan gør man nu lige det, når man kun er 17 år gammel og egentlig ikke har ret til at underskrive noget selv?
I Anne-Mettes tilfælde var det muligt dels fordi salget af en pony havde givet en del på bankkontoen, og dels fordi hun havde nogle velvillige forældre samt en bank til at hjælpe sig i gang.
– Mine forældre har altid været ufatteligt støttende, selvom de dog prøvede at skræmme mig lidt for at se, om det nu virkelig var det jeg ville. Heldigvis indvilgede de i at kautionere, indtil jeg fylder 18 år og bliver myndig, forklarer Anne-Mette.

Vil du læse hele historien om Anne-Mette som også er hende der pryder denne måneds forside?  Så kan du både købe bladet i løssalg, som abonnement eller som digital udgave - læs meget mere lige HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner