Zonik vinder GP ved World Cup

13-12-2017 07:41

I sin World Cup-debut løber DV-hingsten Zonik og hollandske Edward Gal af med en overbevisende sejr tirsdagens Grand Prix

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 9-årige Dansk Varmblod Zonik e. Blue Hors Zack/Blue Hors Romanov/Blue Hors Don Schufro (opdr. Linette Jæger) med hollandske Edward Gal i sadlen leverede deres bedste resultat til dato i gårsdagens Grand Prix ved World Cup kvalifikationens femte afdeling i Olympia, London.

Et ikke helt enigt dommerpanel belønnede ekvipagen med 76,680% for deres World Cup Grand Prix-debut.

Patrik Kittel og den 11-årige Delaunay e. Dr. Doolittle (kaldet Dude) indtog andenpladsen med 75,100%, mens tredjepladsen gik til hollandske Madeleine Witte-Vrees og Cennin e. Vivaldi. Ekvipagen opnåede 73,720%

Nyheden fortsætter efter annoncen

Anders Dahl og Selten HW e. Sandro Hit/ Hohenstein lagde sig med 72,840% ind på en femteplads, mens Ulrik Mølgaard med Michigan e. Michellino i går  blev placeret som nr. 12 i det stærke felt.

I aften fra kl. 19.20 rider dressurrytterne igen på banen, denne gang i en Kür.

Se alle resultaterne HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner