Spansk sejr i Prom. League-finale

24-09-2012 08:12

Signe Wiese

Det spanske hold sejrede på hjemmebane i Barcelona, hvor der i weekenden blev afholdt finale i FEI Nations Cup Promotional League
Copyright Ridehesten.com
Emilie Martinsen og Caballero var bedste ekvipage på det danske hold.

Efter særdeles spændende konkurrence kunne det spanske hold tage sejren i finalen i FEI Nations Cup Promotional League. Holdet bestod af Pilar Cordon/Nuage Bleu, Paola Amilibia Puig/Prunella d'Ariel, Manuel Anon/Baldo DS og Sergio Alvares Moya/Action Breaker. Pilar Cordon var bedste rytter på det spanske hold med to 0-runder. Det spanske hold red med sammenlagt 8 fejl. Det svenske hold lå længe og førte finalen, da tre af de svenske ryttere var fejlfrie i 1. runde, men men samtlige ryttere red med fejl i 2. runde, og det svenske hold sluttede med sammenlagt 12 efter de to runder. Også det danske landshold var til start, dog kun repræsenteret af tre ekvipager, nemlig Linnea Ericsson/Damgaardens Extens, Emilie Martinsen/Caballero og Karina Rie Truelsen/Quite Quick. 4. mand på det danske hold, Lars Bak Andersen, kom ikke til start. Det danske hold sluttede sidst i finalen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner