Youngster Cup 5-års dressur afgjort

08-09-2012 14:26
Eliteskue 2012 | Dansk Hesteforsikring Youngster Cup 5-års dressur er netop afsluttet og det blev til en overvældende sejr til Bøgegårdens Boney M redet af Anna Blomgren

Tre heste kom over de magiske 80% i årets Dansk Hesteforsikring Youngster Cup for 5-års dressurheste. Klassen blev sikkert vundet af en særdeles velgående, kårede hingst Bøgegårdens Boney M e. Belissimo M/Worldly, som med Anna Blomgren i sadlen opnåede en samlet bedømmelse på hele 91,8%. Ekvipagen opnåede også et stort publikumsbifald og dommerne belønnede bl.a. hingsten med imponerende 9,8 for både skridt og ridelighed. Andenpladsen i klassen gik til hoppen Noosa Melody e. Blue Hors Don Romantic/Schwadroneur (opdr. Else Rohmann), som blev nydeligt fremvist af Dorthe Rohmann. Den samlede karakter blev 85% og dommerne bemærkede særligt hoppens gode ridelighed, som blev belønnet med hele 9,2, samt den taktfaste trav, der opnåede 8,8. Endnu en hoppe kom ind på tredjepladsen. Med Didde Marie Thekilde i sadlen opnåede Øgårdens Chanel e. Sandro King/Zardin Firfod (opdr. Malene Munk og Ole Bleeg) hele 81,2%. Den udtryksfulde hoppe opnåede bl.a. 8,8 for trav og 8,5 for både galop og ridelighed. Se flere resultater via linket til højre.

Læs alt om Dansk Varmblods Eliteskue i næste nummer af magasinet Ridehesten

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner