World Cup i Mechelen afbrudt

30-12-2022 16:28

Mille Albinus Hjermitslev

For kort tid siden blev World Cup-kvalifikationen i Mechelen afbrudt midt i Willem Greves runde. Det skete på grund af protester fra aktivister, der løb ind på banen

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Emil Hallundbæk havde netop været på banen, da World Cup-klassen blev afbrudt. Midt i Willem Greves runde blev lyset slukket, der lød råb og panik spredte sig blandt publikum. Rytteren måtte ride ud af banen, og da lyset igen blev tændt, kunne man se aktivister, der var løbet ind på banen. Aktivisterne blev ledt ud, og der blev holdt en længere pause.

Herefter kom Willem Greve på banen igen og startede forfra. Han havde fået en fejl forinden forstyrrelsen, som han fortsat fik med. Herefter fik han to yderligere nedslag og sluttede derfor med 12 fejl på hesten, Grandorado TN N.O.P. e. Eldorado v. Zeshoek/ Carolus II. Efter dette fortsatte klassen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Emil Hallundbæk og Chalisco e. Chacco-Blue/ Quidam de Revel leverede tidligere en god runde, men sluttede desværre med 12 fejl. Ekvipagen fik et let nedslag på muren, et nedslag på planken og igen et nedslag på den sidste forhindring. 

Start- og resultatlister fra Mechelen.

 

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen