Får din hest salt nok?

24-02-2019 08:25

Tildeling af den rette mængde salt hver dag handler langt hen ad vejen om, at opretholde kroppens væskebalance, for at sikre hestens generelle sundhed, men det er også med til at støtte optimal præstation. Men hvor meget er nok og kan man give for meget salt?

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ifølge Ph.d. og rådgivende ernæringsekspert Claire Thunes, har en gennemsnitlig hest på 500 kg. behov for 10 gram natrium og 40 gram klorid på en kølig dag uden arbejde. Hvis arbejdsniveauet stiger til moderat niveau, øges behovet til henholdsvis 17,8 gram natrium og 53,3 gram klorid, når det ikke er varmt vejr. Disse to elektrolytter er afgørende for funktionen af talrige cellulære processer i hestens krop, det skriver Horseandpeople.com.

Saltens rolle i hestens krop
Natrium spiller en afgørende rolle i funktionen af centralnervesystemet og transporten af glukose over cellemembraner. Det er også den store elektrolyt, det er involveret i bestemmelse af den relative surhedsgrad af cellevæsker og niveauer af væsker inde og uden for cellerne.

Klorid er også en vigtig bestanddel af ekstracellulær væske ( kroppens indhold af vand uden for cellerne) involveret i blandt andet syre-basebalancen. Derudover er Klorid en væsentlig bestanddel af galde samt saltsyre, der ligeledes spiller en rolle for fordøjelsen.
Natrium er den største positivt ladede ion af de ekstracellulære væske, og kalium er den vigtigste positivt ladede ion i cellerne. Forskellen i koncentration af kalium og natrium skaber en koncentrationsgradient over cellemembranen.
Når nerver udløses, åbnes kanaler i nervecellemembraner, og natrium-ionerne bevæger sig ind i cellen. Dette ændrer den interne elektroniske ladning af celler fra negativ til positiv. Gradvis åbnes kaliumkanalerne og processen vendes om.

Tæt styring af koncentrationsgradienten over cellemembraner er afgørende for nervecellefunktionen, og derfor er elektrolytniveauer afgørende for nervedannelse og muskelsammentrækning. En hest med utilstrækkelig natriumstatus kan derfor have nedsat ydeevne.

Der er sensorer i hjernen, der overvåger koncentrationen af natrium i blodet. Hvis cirkulerende natriumniveauer bliver for koncentrerede, stiger lysten til vand. Vand udgør lidt over 60 % af hestens kropsvægt og er afgørende for mange kropsfunktioner.
Vedligeholdelse af et tilstrækkeligt natriumniveau er ikke kun vigtigt for neuromuskulær funktion, men også for den overordnet væskebalance.

Copyright Ridehesten.com

Hvad sker der, hvis hesten ikke får nok natrium eller klorid?
Hvor natrium går har vand tendens til af følge. Hvis blodgennemstrømningen falder, falder blodvolumenet, hvilket påvirker blodtrykket.

Da natrium er den vigtigste elektrolyt i ekstracellulær væske og dets vigtige rolle i opretholdelse af kredsløbssystemet såvel som de neuromuskulære systemer, er der en række mekanismer til styring af natriumkoncentrationer.
For eksempel har kredsløbssystemet nogle baroreceptorer, der registrer blodtryk og som reaktion på ændringer i trykket, sender de feedback til nerve- og endokrine (hormon) systemer. Nyrerne kan til gengæld enten holde fast på eller udskille mere natrium afhængigt af, hvilken tilbagemelding de modtager. Når cirkulerende natriumniveauer er utilstrækkelige, udskilles natrium i urinen. I Stedet udskiller nyrerne mere kalium.
Fordi vand følger natrium, vil urin med lavere natriumindhold indeholde mindre vand og være mere koncentreret.Ironisk nok betyder lavere cirkulerende natrium mindre tørst, så medens vandet bevares ved at reducere udskillelsen, stimuleres vandindtaget ikke og resultatet er dehydrering.

På trods af hestens evne til at tilpasse sig godt til reducerede natriumindtag takket være de forskellige reguleringsmekanismer vil heste, der ikke indtager tilstrækkeligt natrium, have en let dehydrering, der kan blive et problem, hvis der stilles større krav til dem.
Heste, der bruger utilstrækkelige mængder natrium, er mere tilbøjelige til at lide af overophedning og hedeslag samt elektrolyt ubalancer end dem, der får det korrekte daglige indtag af natrium og klorid.
De kan også have en øget risiko for kolik på grund af reduceret væskeindtag og strømning gennem mave-tarmkanalen.

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen


Hvordan sikrer du bedst daglige indtag af natrium og klorid?
Natrium- og kloridniveauerne i foder varierer, og uden foderanalyse bør det ikke antages, at de er tilstrækkelige til at opfylde de daglige behov. Desuden er den bedste løsning at sikre en supplerende kilde såsom fx en saltsten.

Hvor meget salt?
Heldigvis findes en let kilde til supplerende natrium og klorid i salt. Bordsalt eller natriumklorid består af ca. 61 % klorid og 39% natrium. At fodre 30 gram salt om dagen vil give 11,7 gram natrium, som er nok til at opfylde vedligeholdelsesbehovet hos en 500 kg. Hest.

Hvad med saltsten?
Mange hesteejere har stor tiltro til saltstenene som supplerende kilde til natriumklorid. Mange heste søger natrium, men ikke alle heste slikker nok på saltsten til at opfylde deres daglige behov.  

En 500 kg. hest skal slikke en 1 kg. saltsten om måneden for at dække sit daglige natriumbehov. Nogle heste slikker mere salt, hvis saltstenen er i flere stykker, mens andre foretrækker løst salt.  
Heste bør absolut have adgang til en saltsten, men hvis din hest ikke indtager den tilstrækkelige mængde salt fra sin saltsten, skal du overveje at tilføje ca. 15 gram pr. 250 kg. kropsvægt.

Hvilken type salt skal jeg vælge?
Sørg for at vælge natriumklorid og ikke Lite salt, da sidstnævnte er kaliumklorid og ikke hjælper til opretholdelse af natriumniveauerne. Nogle heste synes at foretrække havsalt eller Himalayasalt fremfor almindeligt bordsalt. Der er ingen ernæringsmæssig fordel ved disse mere gourmet former for salt, men hvis din hest foretrække disse, kan de være et godt valg.

Kan jeg give for meget salt?
Ifølge National Research Council (NRC) vil overskydende natrium udskilles i urinen, så længe der er tilstrækkelig vand til rådighed, og giver dermed den maksimale koncentration på seks procent af det samlede foderindtag.
Forskning tyder på, at store indtag af salt kan føre til mavesår, men mængden af salt var signifikant højere i disse undersøgelser, end hvad der med rimelighed gives af de fleste hesteejere, fortæller teamet.

Derudover er det vigtigt at huske på, at salt gives for at opfylde det daglige behov for natrium, ikke at erstatte svedtab. Heste kan tabe store mængder natrium og klorid i sved og for disse erstatningsformål skal der anvendes et godt elektrolyttilskud ud over salt.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner