Wendy erstatter Quantaz i Aachen

29-06-2024 16:23

Det tyske rideforbund har meddelt, at når Isabell Werth rider på banen for at repræsentere det tyske hold til Nations Cup ved CHIO-stævnet i Aachen, bliver det med Wendy i stedet for Quantaz

Copyright Ridehesten.com
Isabell Werth og Wendy de Fontaine red deres hidtil bedste ridt i Rotterdam. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Fra den 28. juni til den 7. juli er der CHIO-stævne i tyske Aachen, hvor de tre første dage består af voltigering, efterfulgt af fem dage med spring og dressur. Her har det tyske rideforbund netop meddelt, at Isabell Werth er til start på Wendy de Fontaine e. Sezuan/ Blue Hors Soprano i stedet for Quantaz e. Quaterback/ Hohenstein 4 i den 5-stjernede Nations Cup holdturnering. Denne beslutning er taget efter resultaterne har været nedadgående med Quantaz, men opadgående med Wendy. Dermed er den 10-årige danske varmblods-hoppe nu officielt blevet Werths helt store OL-håb. 

Queenspark Wendy var hoppens oprindelige navn, og blev redet af Andreas Helgstrand, inden Isabell Werth overtog tøjlerne og kaldte hoppen Wendy de Fontaine. Hoppen gik glip af den første, obligatoriske tyske olympiske holdudtagelsesprøve i Balve. For at kompensere for det, blev Werth og Wendy sendt til CDIO i Rotterdam, hvor hoppen gik sit absolut bedste ridt nogensinde, der blev belønnet med 82,85% og en andenplads. Oprindeligt skulle Wendy have gået den 4-stjernede turnering i Aachen, men nu er Wendy altså blevet erstattet med Quantaz, og skal nu konkurrere om en olympisk holdplads. 

Copyright Ridehesten.com
Isabell Werth i sadlen på Quantaz. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø.

Den tyske landstræner, Monica Theodorescu forklarede følgende Til Eurodressage: – Nations Cup i Aachen er en prøvetur til de olympiske lege i Paris. Vi vil gerne se Wendy igen i en direkte sammenligning med de andre Nations Cup heste på 5* niveau over tre stævner.
Med Jessica von Bredow-Werndl, der allerede er udtaget til det tyske OL hold, er der imidlertid to ledige pladser på det tyske OL-hold. Derfor vil fire ryttere kæmpe om de resterende to holdpladser i Aachen. De fire ryttere er Frederic Wanders, Isabell WerthIngrid Klimke og Katharine Hemmer

Copyright Ridehesten.com
Jessica von Bredow-Werndl og den 17-årige Trakehner-hoppe TSF Dalera BB er allerede udtaget til at repræsentere Tyskland ved OL i Paris. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det bliver altså spændende at følge resultaterne i Aachen for at finde ud af hvem af de fire ryttere, der skal gøre Jessica von Bredow-Werndl selskab i Paris senere på sommeren. 

Kilde: Eurodressage.com

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner