Voltigørerne trodser varmen under VM

27-07-2019 11:49

De danske voltigører kæmper med op til 40 graders varme i Ermelo, Holland alligevel kæmper udøverne bragt og leverer flotte resultater

Copyright Ridehesten.com
Nanna Trab Christensen på Boston med Pia Sørensen som longefører.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Fredag i Ermelo, Holland bød på Nations Team konkurrence for de danske voltigører. Her dyster landende mod hinanden i kür. Alle lande stiller med to individuelle udøvere og 1 hol. Pointene fra de tre præstationer bliver herefter lagt sammen og rangeret i forhold til de andre nationer.

Sheena Bendixen på hesten Klintholms Ramsteing med Lasse Kristensen som longefører kørte et fint program, og hun holder fast i sin foreløbige 4.plads. Nanna Trab Christensen og Bosten med Pia Sørensen som longeføre formåede også at holde fast i sin 19. plads.

Copyright Ridehesten.com
Pas-de-Deux Maria Thinggaard Sørensen og Freja Linde på Raadbjergs Pari Town med Sanne Lorenzen som longefører.

Seniorholdet fra Billund med hesten Turbo af Kloster med Maria Rasmussen som longefører kørte et rigtig stærkt og sikkert program, og holdet rykkede en plads op i placeringerne, og de placerer sig nu på en foreløbig 5.plads.

Samlet sluttede danskerne i Nations Team konkurrencen på en flot 5.plads.

– Vi er super stolte af dagens kür, hvor vores vikingehold (Det er holdets tema for deres kür) samt vores hest Turbo af Kloster, der fremviste et sikkert program trods 37 grader og en intens arena, hvilket indtil videre placerer os på en foreløbig meget flot 5. plads. Vi er meget taknemmelige for vores trofaste supportere, som hjælper med at skabe den rette stemning, når vi løber på banen, fortæller seniorholdets trænere Maria Hess og Maria Rasmussen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Senior Pas-De-Deux bestående af Maria Thinggaard Sørensen og Freja Linde på hesten Raadbjergs Pari Town med Sanne Lorenzen havde første dag på banen i Ermelo, Holland.

 De trodsede varmen og kørte et absolut flot frit program, hvilket får dem til at ligge på en foreløbig 5. plads.  

Eneste danske junior-ekvipage i finalen
Emma Helene Kaps var på banen med det obligatoriske program, som eneste danske junior i finalerunden, der består af de 15 bedst placerede efter 1. runde. Hun lavede et fint program på hesten Klintholms Ramstein med Lasse Kristensen som longefører. 

Copyright Ridehesten.com
Nanna Trab Christensen på Boston med Pia Sørensen som longefører.

– Jeg har nu været inde i 3 runder, hvoraf 2 runder med obligatoriske øvelser og 1 runde med det frie program. Samlet set er jeg rigtig godt tilfreds. Vi har gjort vores bedste for at præstere i de næsten 40 graders varme. Det er lykkes os at lave 3 gode og stabile runder. Det frie program bød på lidt flere udfordringer end håbet. Men vi var heldige nok at gå videre i finalen, hvilket vil sige, at jeg får en chance mere for ny runde kür. Så håber at kunne give den max gas i den sidste runde, fortæller Emma Helene Kaps.

Ida Trab Christensen på hesten Boston med longefører Pia Sørensen kørte også et rigtig fint program og fik hentet nogle pladser og rykkede derved op fra til at ligge som nr. 16 - blot 0,1 fra at have fået en finaleplads. 

Copyright Ridehesten.com
Ida Trab Christensen på Boston med Pia Sørensen som longefører.

Lørdag har juniorerne deres finale dag. De skal dermed ind på banen og lave deres frie program, som bliver afgørende for den endelige placering ved årets verdensmesterskaber. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner