Dansk VM-medaljechance

19-08-2012 09:01

Maja Golles

Rikke Laumann er med i kampen om medaljerne ved VM i voltigering, som afgøres i dag, søndag. Foreløbigt ligger hun på en samlet 2. plads
Copyright Ridehesten.com
I dag søndag står den på fremvisning af frit program ved VM i voltigering i Le Mans. Danske Rikke Laumann er med i kampen om medaljer.

Lørdag startede finalerunderne med det tekniske program, hvor alle udøverne skulle vise et frit program, der skulle indeholde fem forudbestemte teknisk krævende øvelser. Rikke Laumann viste høj kvalitet i de krævede øvelser, og på trods af en fejl i afspringet opnåede hun en tredjeplads i runden. Hun ligger dermed på en samlet 2. plads med 8,114 inden søndagens afgørende frie program, men de nærmeste konkurrenter ligger meget tæt bagefter. Lisa Wild har 8,038 point inden søndagens runde, og schweiziske Simone Jaiser er endnu tættere på med 8,046 point, så intet er afgjort. Joanne Eccles har lagt sig klart i spidsen for konkurrencen med 8,448 point, så det er sølv og bronze medaljerne, der skal kæmpes om. Søndag formiddag er Rikke Laumann den sidste deltager i klassen, og det nervepirrende opgør vil derfor blive afgjort umiddelbart efter hendes sidste afspring.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner