Fine 2-års Dansk Varmblodshopper i Ikast

19-06-2022 10:28

Annika Knudsen Lorentsen

Avl

I går var der eksteriørkåring og 2-års hoppebedømmelse i Dansk Varmblods Region 6 i Ikast, hvor tre 2-års springhopper og tre 2-års dressurhopper blev udtaget til Eliteskuet, som i år afholdes i forbindelse med VM i Herning

Copyright Ridehesten.com
Vega Stensvang. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Der var mange fine Dansk Varmblodshopper samlet i Ikast i går, hvor der var eksteriørkåring samt bedømmelse af 2-års hopperne. 

Hos 2-års hopperne blev der udtaget i alt seks hopper til Eliteskuet, som afholdes i august i forbindelse med VM i Herning. De seks hopper var fordelt på tre hopper af springafstamning og tre hopper af dressurafstamning. Samtidig blev bedste 2-års for henholdsvis springning og dressur kåret. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hos dressurhestene blev det katalog nr. 615 Vega Stensvang e. Blue Hors Farrell/Blue Hors Zack (opdr. Lene og Egon Fræhr) der blev kåret som den bedste. Næstbedst var katalog nr. 619 Dunja Holmklit e. Hesselhøj Donkey Boy/ Fürst Romancier (opdr. Trine Udklit Sørensen), mens katalog 616 Vestervangs Reality e. Blue Hors Fifty Cent/ De Noir (opdr. Stald Vestervang) tog den tredje og sidste billet til eliteskuet blandt dressurhopperne. 

Copyright Ridehesten.com
Birkegårdens Havana. Foto: Privat

Hos springhopperne var det katalog nr. 606 der løb med titlen som regionens bedste 2-års 2022. Birkegårdens Havana e. Hickstead White/ Carson Ask er avlet af Heidi Rasmussen. Næstbedst var katalog 601 Lataire e. Baloutaire PS/ Capo (opdr. Mikala, Lena og Ulrik Kristensen), mens katalog nr. 604 Rydal's Vaiana e. Emerald van't Ruytershof/ Alicante (opdr. Mette Rydal Ravn) tog den tredje og sidste billet til eliteskuet blandt de springbetonede hopper. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner