Her finder du måske din næste Grand Prix-hest

22-10-2021 13:29
Avl

Blandt de mange kvalitetsføl i DWB World Cup Foal Auctions kollektion finder du måske din næste Grand Prix-hest, og det kunne være den kulsorte Montenegro, der kan købes på auktionen på lørdag ved World Cup-stævnet i MCH Messecenter Herning

Copyright Ridehesten.com
Montenegro. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Kollektionen af 20 føl ved DWB World Cup Foal Auction den 23. oktober 2021 byder på fem springbetonede føl og 16 dressurbetonede, der alle er nøje udvalgt på type, funktion og afstamning.

Blandt dressurhingsteføllene vil du helt sikkert lægge mærke til den kulsorte Montenegro e. Blue Hors Monte Carlo TC/ De Noir (opdr. Hanne Marie Knudsen), der besidder  skønhed, et maskulint udtryk og meget harmonisk bygning. Den høje kvalitet i hans fremtoning er understøttet af tre afbalancerede og rummelige gangarter.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Moderen til dette prægtige hingsteføl har i kombination med en hollandsk hingst tidligere givet et fremragende afkom; nemlig hoppens første afkom Wolhøjgaards Try Me e. Tailormade Temptation, der i dag konkurrerer på Grand Prix-niveau i USA.

Der åbnes for bud torsdag den 21. oktober kl. 17.00, mens auktionen afsluttes ved den fysiske auktion i MCH Messecenter Herning lørdag den 23. oktober,  hvor auktionen starter kl. 16.45.

Se kollektionen her og find video af føllene.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen