Forårsauktion: Don Odino Danheat

05-03-2019 12:13

Der er intet mindre end tre afkom efter den internationale Grand Prix-hest Blue Hors Don Olymbrio til salg på Dansk Varmblods Forårsauktion den 9. marts 2019 i MCH Messecenter Herning. Her skal du møde Don Odino Danheat

Copyright Ridehesten.com
Don Odino Danheat
Nyheden fortsætter efter annoncen

4-årige Don Odino Danheat er en stor og klassisk dressurhest med tre særdeles gode gangarter og høj ridelighed og samarbejdsvilje. Nu skal der bare fyldes god uddannelse i ham, og så kunne der meget vel være en dressurhest til de højeste klasser om nogle år.

Don Odinos far, den internationale Grand Prix-hest Blue Hors Don Olymbrio, fornægter sig ikke i den 4-årige søns bevægelseskapacitet. Don Odinos mor er helsøster til Ditte Mikkelsens tidligere S-dressurhest Little Jo, og hun har selv givet flere meget talentfulde dressurheste, bl.a. Sammy Jo placeret til og med PSG. 

 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I Dansk Varmblods præsentation af auktionskollektionen beskrives Don Odino Danheat således:

Uanset hvor stærkt han render, kan Don Odino Danheat ikke løbe fra hvem hans far er. Don Olymbrio lyser ud af ham, både eksteriørmæssigt og bevægelsesmæssigt. Han er en meget attraktiv og arbejdsvillig hest med tre bouncy og udtryksfulde gangarter. Don Odino Danheat har et dejligt temperament og en fantastisk stamtavle, så alle komponenterne er til stede for at erhverve sig en rigtig god konkurrencehest. Don Odino Danheat kommer ud af den berømte Walddirndl-stamme. Hans mor nedarver en særdeles høj ridelighed til sine afkom og Don Odino Danheat har ikke mindre end tre søskende, samt en onkel, som har adskillige sejre og placeringer i M og S-dressur.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner