Ask til tops ved egnethedstest

18-11-2023 17:46

Kristine Bjørg Frank Bojsen

I dag afviklede Dansk Varmblods region 4 egnethedstest i springning på Billund Sportsrideklub. Der var 39 ungheste tilmeldt, hvor både første- og en delt andenplads blev besat af heste fra Stutteri Ask

Copyright Ridehesten.com
Alexandra Wibholm og Quino Ask. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dommerteamet Johnny Hansen og Signe Weise havde til opgave at bedømme de unge heste ved egnethedstesten på Billund Sportsrideklub i dag.

Alexandra Wibholm Nobel havde medbragt to heste, som hun viste frem i flot figur. Quino Ask e. Quarz Ask/ Favorit Ask (opdr. og ejer: Stutteri Ask A/S) gik dagens bedste egnethedstest med 8,0 i teknik, kapacitet og ridelighed samt 8,5 i galop. Det gav et samlet resultat på 812,5 point
Quino Ask var tidligere på året med til DRF-championatsfinalerne på Stutteri Ask for 4-års heste, og Alexandra fortæller, at han virkelig har udviklet sig godt lige siden. 

Copyright Ridehesten.com
Alexandra Wibholm og Quino Ask. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Bojsen

– Quino er en lidt følsom hest, så jeg har lidt skullet føle mig frem og tage det i hans tempo. Men jeg tror virkelig, det er en hest, der kommer til at springe de store klasser. Han har jo blodet med sig, idet hans mor har haft en succesfuld ridekarriere, fortæller Alexandra.

Quino Ask er efter den succesfulde hoppe Fendi Ask, som blandt andet har gået UVM for 5- og 6-års og mange internationale stævner.

Andenpladsen blev delt af Caroline Rehoff Pedersens Tornado Rose DWB e. Todt Un Prince Ask/ Coronado (opdr. Kurt Kamuk, ejer: Rehoff Horses ApS) og Alexandra Wibholm Nobels anden hest Collins Ask e. Cyrano Ask/ Favorit Ask (opdr. Charlotte Schiøler, ejer: Stutteri Ask).
Begge heste fik 8 i teknik og galop, 8,5 i kapacitet og 7,5 i ridelighed, som gav en samlet score på 800 point

Følgende heste delte fjerdepladsen med en samlet score på 800. De fik alle 8 i teknik, kapacitet, galop og ridelighed. Selvom den samlede score er den samme som andenpladsen, falder resultatrækkefølgen ud på denne måde, da Collins Ask og Tornado Rose DWB begge scorede højere i kapacitet end de syv heste, der blev placeret som nummer fire.

Valencia D.T e. Van Gogh/ Favorit Ask (opdr. Anker Thorup og Allan Dørr, ejer: Sandra Lund Løkkegaard) redet af Sandra Lund Løkkegaard

Syvhøjegårds Opus 1 e. Syvhøjegårds Unforgetable DWB/ Carmague (opdr. og ejer: Niels Osterland) redet af Thomas Kolborg Johansen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Papa's Le Petit Prince e. Todt Un Prince Ask/ Casino (opdr. og ejer: Sarah Elise Govn & Niels Govn) redet af Adam Sparlund Olesen.

Jo's Hubert e. Humberto Ask/ Earl (opdr. og ejer Mia og Claus Kovdal Jørgensen) redet af Kamilla Grauff Albrektsen.

Nikita Lille Lunden e. Favorit Ask/ Carson Ask (opdr. og ejer: Mikal og Preben Iversen) redet af Allan Blomgreen.

Gammelgaards Adele e. Action Man Ask Z/ Aston (opdr. og ejer Jørgen og Carsten Gammelgaard) redet af Carsten Gammelgaard.

Cabachapaccon Bilstrup e. Chacoon Blue/ Cabachon (opdr. Debbie Kreiler Pedersen, ejer: Fam. Bang Christensen) redet af Amalie Bang.

De 40 højest bedømte springheste får en invitation til unghestechampionatet, der traditionen tro afvikles i forbindelse med Dansk Varmblods Hingstekåring i starten af marts.

Årets sidste egnethedstest finder sted i Dansk Varmblods region 1 på Vallensbæk Rideakadami præstenteret af ejendomsmægler Adam Schnack i morgen, søndag den 19. november. Her er det både dressur- og springheste, der skal i ringen, og derefter står det klart præcis, hvilke heste der er gået videre til Herning. 

Find dagens resultater her .

Find flere informationer om Dansk Varmblods Egnethedstest her.

Ridehestens fotograf har været til stede hele dagen, og billederne vil være online hurtigst muligt.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner