Vilhelmsons nye Broadway kür

09-10-2011 14:17
Den svenske landsholdsrytter Tinne Vilhelmson er nu klar med en helt ny og spændende kürproduktion

Tinne Vilhelmson-Silfven har fået produceret en helt ny kür til Antonia Ax:son-Johnson's Grand Prix hest Favourit e. Fidermark/Worldchamp baseret på legendariske Broadway hits designet og produceret af Slings Music Cast. Mens Tinne Vilhemson-Silfvén sidste vinter var i Florida, spurgte hun og Antonia Ax:son Johson den kendte kür-mager Cees Slings, om han ville kompenere en kür til Tinne and Favourit. De elskede de særlige effekter, han havde skabt i Anky van Grunsvens OL 2004-kür og kunne også godt tænke sig noget helt særligt for Favourit. Cees Slings har nu komponeret küren "It's Broadway" til Tinne and Favourit i tre versioner, så dommere og publikum ikke bliver træt af den! En er til World Cup serien, som ekvipagen vil ride i Europa og i Florida i vinterhalvåret. En anden version er skabt med særlig henblik på OL 2012 i London med en anden passage intro, en anden passage/piaffe tour og en passage/piaffe finale med vokaler. En tredje version er en kombination af de to med en special intro i trav. Küren består af kendte Fred Astaire sange fra Broadway musicals, film og forestillinger oprindeligt komponeret af George Gershwin og Irving Berlin. Produktionen består af big band arrangementer, vokalindspilning og DJ-mixerarbejde i studiet. Cees Slings fortæller, at hele kürkompositionen er skræddersyet til Favourits tempo og bevægelse. Få en forsmag ved at følge linket til videoen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner