Trine Askjær-Jørgensen
Den FEI-udnævnte kommission med fokus på hestevelfærd og etik omkring heste, kaldet Equine Ethics and Wellbeing Commission, lancerer nu en ny undersøgelse for at blive klogere på, hvordan de velfærdsforslag, man er kommet med, bliver taget imod.
I forlængelse af lanceringen af sin vision, Et godt liv for heste, og 24 anbefalinger til FEI og internationale delegerede ved Sports Forum i Lausanne i april i år, har FEI's Equine Ethics and Wellbeing Commission (EEWBC) lanceret en ny undersøgelse til hestesportens interessenter for at høre deres syn på, hvordan de har det med den foreslåede tilgang til sikring af hestevelfærd.
De 24 anbefalinger skitserer handlinger, som FEI bør tage for at demonstrere lederskab, troværdighed, gennemsigtighed, proaktivitet og åbenhed over for uafhængig evaluering.
FEI bliver for eksempel bedt om at:
Enhver, der på den ene eller anden måde har med heste at gøre, må deltage i undersøgelsen, som findes på engelsk fransk og spansk. Fristen for deltagelse er den 22. juni 2023.
Spørgsmålene omfatter blandt andet:
Undersøgelsen peger også på kommissionens foreslåede, detaljerede, strategiske tilgang til at hjælpe med at sikre "Et godt liv for heste" ved brug af seks fokusområder; bevis, uddannelse, engagement, effektiv regulering, håndhævelse og bemyndigelse.
– Vi var glade for den ekstremt positive respons på vores anbefalinger, som vi oplevede til april måneds Sports Forum, siger EEWBC-formand professor Natalie Waran og fortsætter: – Hestesportssamfundet forstod, at vi kun med top-til-bund engagement på tværs af ridemiljøet og et ønske om at handle i hestens bedste interesse kan vise, hvor seriøst vi tager det at involvere heste i sport.
Her er linket til den engelske version af undersøgelsen.