Video: Kørestolsbruger oplever natur fra hestevogn

12-05-2019 10:07

Mathilde Louise Stenild Brejner

Ponyen Obama og hans ret fantastiske ejer Simon Mulholland giver kørestolsbrugere en naturoplevelse, de sent glemmer

Copyright Ridehesten.com
Arkivfoto/Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den lammede Kathleen Robertsen sidder bundet til sin kørestol, efter sclerose har taget førligheden fra hende. Derfor er det længe siden, at hun sidst har været en tur på stranden for at nyde bølgernes brusen. 

Heldigvis har ponyen Obama og ejer Simon Mulholland fra Pony Axe S i Skotland givet Kathleen Robertsen vind i håret med en køretur på stranden, som fremkaldte det helt brede smil hos Kathleen, som har siddet i kørestol i over 10 år. 

I videoen fra BBC Scotland kan du se, hvordan det så ud, da Kathleen Robertsen fik sin drøm opfyldt: Se videoklippet her.

Ponyen og vognen tillader mennesker, der sidder i kørestol, at komme ud i naturen på steder, hvor kørestole ikke kan komme frem.

Kathleen Robertsen fortæller BBC, at hun blev diagnosticeret med sclerose i 2007, men allerede efter ni måneder mistede hun evnen til at gå. Hun fortæller, at strandturen med Obama gav hende noget at se frem til.

– Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst var på stranden, så jeg er meget spændt, sagde Kathleen Robertsen til BBC forud for køreturen og fortsætter.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Jeg troede aldrig, at jeg skulle komme på stranden igen, men det her viser bare, at livet i kørestol ikke behøver at være dårligt, sagde hun til BBC.

Kathleen beskrev turen som en vidunderlig oplevelse samt, at det var magisk at gense havet.

Vi kan alle potentielt ende i kørestol
Simon forklarer omkring sin motivation for at hjælpe mennesker med handicap til at komme ud i naturen, at ganske simpelt ikke kunne forestille sig at være ude af stand til at besøge naturen. Og vi kan alle potentielt ende i en kørestol, siger han.

Simon Mulholland bygger selv de sikre hestetrukne vogne, som han bruger til at transportere kørestolsbrugere ud i naturen i. Han forklarer, at han som en ekstra sikkerhedskonstellation har bygget vognen sådan, at hvis ponyen bliver skræmt, kan man potentielt lade ham løbe og så stopper vognen. Så er man sikker, fortæller han.

–De to er fantastiske. De har fået min drøm til at gå i opfyldelse, siger Kathleen Robertsen om Simon og Obama. 

Kilde: BBC Scotland

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner