Skal du med til DM i kørsel?

05-03-2021 11:00

Marie Helene Rigård Rohleder

Dansk Køre Forbund satser på at kunne afvikle Danmarksmesterskab i kørsel med hest og vogn i juli. I forhold til DM for børn og unge så tilbyder Henrik Høper nu et online informationsmøde for alle interesserede 

Copyright Ridehesten.com
Den regerende verdensmester Australiens Boyd Exell i kørsel. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dansk Køre Forbund håber på at kunne afvikle Danmarksmesterskab i kørsel med hest og vogn. Det er Slesvigske Køre Selskab, der skal arrangere på Revsø Rideskole, ved Sommersted i juli. Der afvikles også nordisk mesterskaber, med kuske fra Norge, Sverige og Finland.

På grund af Covid19 er betingelserne for at deltage reduceret, det kræver ”kun” at man deltager i et udtagelse stævne inden DM.

DM for børn og unge er det, man kalder et forbundsmesterskab, fordi det er et lille antal deltagere, og der er en guldmedalje fra Dansk Køre Forbund til vinderen. Derfor kan man også kalde det et uofficiel DM.

Henrik Høper, der sidder i Dansk Køre Forbunds køreudvalg, afholder den 24. marts et virtuelt møde via Microsoft Teams, hvor interesserede deltagerr og deres forældre kan stille spørgsmål. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Der er tre aldersgrupper for de unge mennesker i forhold til at deltage i DM i kørsel: 

National FEI Children 10 – 14 år:
Børn kan køre i National FEI Children klassen fra det år, hvor de fylder 10 år til og med det år, hvor de fylder 14 år. I det år, hvor de fylder 14 år, kan der vælges frit om de ønsker at køre i Children eller Junior klassen.

Junior 14 – 18 år:
Unge kan køre i Juniorklassen fra det år, hvor de fylder 14 år, til og med det år, hvor de fylder 18 år. I året, hvor de fylder 14 år, kan de frit vælge om de vil starte i Children eller Juniorklassen. Fra det år hvor de fylder 16 kan de frit vælge, om de vil køre i Junior klassen eller Young Driver klassen.

Young Drivers 16 – 21 år:
Unge kan, fra det år hvor de fylder 16, til og med året, hvor de fylder 18, frit vælge, om de vil køre i Junior klassen eller Young Driver klassen. Fra det år, hvor de fylder 17 år til og med det år, hvor de fylder 21 år kan de udelukkende køre i Young Driver klasse.

Se mere her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner