Kusk død efter tragisk hestevognsulykke i Roskilde

14-06-2021 08:28

Marie Helene Rigård Rohleder

Flere personer kom til skade efter en alvorlig hestevognsulykke fandt sted nær Roskilde i går. En kvindelig 63-årig kusk mistede livet efter, at hun blev kørt over af en hestevogn og trukket gennem skoven

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Fire hestevogne var søndag eftermiddag ude at køre ved Boserup Skov ved Roskilde, da hestene i de to forreste vogne løb løbsk. 

En kvindelig kusk faldt af, og blev kørt af en af hestevognene, hvorefter hun hang fast og blev trukket gennem skoven et stykke tid. Den forfærdelige ulykke pådrog den 63-årige voldsomme kvæstelser, og hun afgik senere ved døden på Rigshospitalet. 

Det oplyser TV2 Lorry. 

Også to andre personer er kommet lettere til skade ved ulykken, oplyser politiet.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Dansk Køreforbund skriver i en mail til Ridehesten: 
Det er med stor sorg, vi har modtaget oplysning om at Onse Pontoppidan, Dansk Køre Selskab, er afgået ved døden, den 13. juni 2021. Onse Pontoppidan blev 63 år.

Onse Pontoppidan var meget aktiv i køresporten og i foreningsarbejdet. Senest som formand for Udvalget for Traditionel Kørsel, som netop er sammenlagt med Kulturhistorisk Udvalg.

Onse var den ene af de forulykkede kuske i Boserup skov ved Roskilde. (se mere om ulykken på TV2Lorry)
Vore tanker går til Onses familie.

Æret være hendes minde.
Peter Giersing, formand, DKF

Copyright Ridehesten.com
Onse Pontoppidan. Foto: Dansk køre forbund
Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen