Kristine Ulsø Olsen
EM hang ellers i en tynd tråd tidligere på sommeren, da en arrangør meldte ud at de måtte melde fra. Heldigvis var FEI hurtigt ude og søge andre, hvor flere meldte sig på banen, endda på samme dato, som var meldt ud i foråret. Det er derfor FEI i samarbejde med en lokal forening i franske Selestat, som den 25. til 29. august står for afholdelsen.
Dansk Køre Forbund har udtaget følgende kuske:
Children – 12 til 14 år:
Josephine Malmqvist
Kate Saxager.
Junior -14 til 18 år:
Rilke Ruus,
Lærke Thybo Andersen,
Andrea Vieth Kjerside
Mette Grimbühler
Young driver - 16 – 21 år:
William Høper
Anna Vieth Kjerside
Fire af kuskenes familier er ikke fra kendte kørefamilier, men altså helt nye i køreverden. Ikke nok med at Danmark stiller med hold, er der så mange der gerne vil med, at der bliver to individuelle deltagere i junior klassen. Faktisk var der flere der var indbudt til at komme med, men som af forskellige grunde ikke ønsker det, blandt andet en konfirmation.
Holdet er et produkt af Dansk Køre Forbunds ildsjæl 2020 og nykåret Danmarksmester i klassen 1-spand hest, Henrik Høper. Henrik har været primusmotor i de sidste par år at samle de unge mennesker til en sommerlejr og i år træningssamlinger, sammen med Susanne Malmqvist. EM-gruppen viser hvor meget det hjælper at have ildsjæl i en forening. Holdleder for det danske hold, Gerhard Wiechert og træner Henrik Høper ser frem til nogle gode dage.