Britt Carlsen
13 forhindringer - 16 spring venter de 51 ryttere, som har sikret sig adgang til den anden runde af holdkonkurrencen, som samtidig fungerer som den tredje runde i den individuelle konkurrence. Banen er spækket med fantasifulde forhindringer. Den har en længde på 550 m, tempoet er sat til 375 m/min. og forhindringshøjden varierer fra 1,47 m på spring nr. et til fem forhindringer på 1,60 mens resten befinder sig mellem 1,50 og 1,58 m. Vandgraven er 4,10 og triplebarren er 1,90 m bred, så der bliver rigeligt for hestene at springe på i aften.