Thilde Alsing
Opvarmningen er som oftest en fast del af den daglige træning, ligesom den også er et vigtigt element i forberedelsen til et ridt på stævnebanen. Men måden vi går til opvarmningen på og opfattelsen af det formål, den tjener, kan være vidt forskellig.
I en artikel udgivet til tidsskriftet Comparative Exercise Physiology står det beskrevet, de fleste ryttere betragter opvarmningen som et godt redskab til at forberede hesten på at skulle arbejde, øge opmærksomheden omkring hjælpen, styrke eftergivenhed og sørge for at hesten er afspændt samt at sænke risikoen for skader. Studiet undersøger, hvordan hhv. europæiske spring- og dressurryttere varmer op, og der viser sig nogle forskelle i måden, der varmes op til de forskellige discipliner på, mens der dog er stor enighed om formålet med opvarmningen.
I artiklen slås det fast, at opvarmningen er med til at forberede præstationsevnen og forebygge skader. Det skyldes, at opvarmning inden intens træning er med til at øge udnyttelsen af den aerobe vej (kroppens evne til at producere energi gennem forbrænding af ilt og iltning af blodet), som sørger for at kroppen kan producere energi mere optimalt.
Hvor længe skal man varme op?
Opvarmningen for både dressur- og springryttere varer ifølge studiet typisk mellem 10-20 minutter, hvor dressurryttere i højere grad bruger skridt som deres primære opvarmningsgangart, mens springrytterne foretrækker trav. Dressurrytterne bruger dog ofte lidt længere tid på opvarmningen end springrytterne.
Tilsvarende viser studiet også, at begge discipliner anvender tekniske øvelser som en del af opvarmningen, herunder sidebevægelser og overgange. Samtidig fremhæver halvdelen af respondenterne på tværs af disciplinerne, at de også foretrækker at bruge hestens sædvanlige opvarmningsrutiner til stævner.
I vurderingen af, hvornår hesten er tilstrækkeligt opvarmet, svarede rytterne i undersøgelse, at de som oftest kan mærke, når hesten er tilstrækkeligt varmet op. Her støttede en stor andel af rytterne sig op ad subjektive vurderinger, som eksempelvis at mærke efter, om hesten reagerer for hjælperne og om hesten virkede afspændt og eftergiven.
Andre parametre, som rytterne også brugte som indikatorer for, om hesten var varmet tilstrækkeligt op, var om hesten virkede ”let” i kontakten i hånden, om gangarterne virkede flydende, om hesten virkede koncentreret og en oplevelse af at være forbundet med hesten.
Formålet med opvarmningen
På tværs af begge discipliner var det bred enighed om, at den primære årsag til at varme op er at gøre hesten klar til arbejdet både fysisk og mentalt. Flere af respondenterne fremhæver også, at opvarmningen også tjener det formål, at få hesten til at slappe af, mindske risikoen for skader og sørge for eftergivenhed.
For at gøre hesten klar til intenst arbejde er det vigtigt at varme både muskler, sener og led op. For dressurhestene gælder det, at flere af de bevægelser og mønstre, som hesten skal bruge i det senere arbejde, ofte integreres i opvarmningen i en lettere form. Springhestene varmes af samme årsag også ofte op med forhindringer, der kan forberede dem til arbejdet.
Respondenterne i undersøgelse blev også spurgt om, hvorvidt den samme opvarmningsrutine skulle bruges på forskellige heste, hvortil kun 30% af springrytterne var enige i dette udsagn og blot 23,2% af dressurrytterne erklærede sig enige. Derudover var mere end halvdelen af både dressur- og springrytterne enige i, at heste med en alder på mere end 16 år skal varmes op i længere tid end heste i alderen 6-15 år.
