Dressurrytterne er på medaljekurs

14-08-2019 18:02

To af de danske dressurryttere har i dag været i ilden ved EM for ponyer. De har redet op til deres aller bedste således at holdet pt. ligger til sølv, mens Liva Addy Guldager Nielsen har lagt sig helt i spidsen af konkurrencen

Copyright Ridehesten.com
Liva Addy Guldager Nielsen på D'artagnan 187

Efter at det danske ponylandshold i dressur sidste år red sig til en sølvmedalje ved EM i England, var det spændende om det i år kunne gentages. Det er endnu ikke sikkert, men efter første halvdel af holdkonkurrencen blev redet i dag, er chancerne for en holdmedalje i den grad til stede. 

Thilde Rude Hare på Morgensterns Dakar lagde som første danske ekvipage rigtig godt ud, da de opnåede 72,85% og en foreløbig placering som nummer fem. Som anden sidste rytter i dagens klasse, red Liva Addy Guldager Nielsen på D'artagnan 187 et super program, som blev belønnet med intet mindre end 76,02%. Det betyder at hun har lagt sig i sidsen af klassen inden anden halvdel går i gang klokken 9.52 i morgen, hvor de to resterende danske ryttere skal på banen klokken 11.58 og 15.20. 

Dagens flotte procenter gør at det danske hold har kurs mod en foreløbig sølvmedalje, men de puster bestemt hollænderene i nakken. Tyskland kom lidt skidt fra start, da Rose Oatley havde noget svært ved at holde palominoponyen Daddy Moon fremme foran schenklerne, men da det kun er de tre bedste resultater der tæller, kan alting ske i morgen når de to sidste ryttere fra alle nationer rider. 

Foreløbigt resultat i holdkonkurrencen:

  1. Holland - 150.142
  2. Danmark - 148.886
  3. Tyskland - 141.357
  4. Great Britain - 140.714

Se resultatet af klassen HER samt startlister for resten af ugen HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner