Dansk deltagelse i Shanghai

24-04-2025 06:52

Annika Knudsen Lorentsen

Det er nogle uger siden, at det seneste Longines Global Champions Tour stævne blev afholdt, men i næste uge går det løs igen, når verdens topspringryttere samles i Shanghai til sæsonens tredje LGCT/GCL-stævne, hvor der også er dansk deltagelse

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou med hesten Napoli VH Nederassenthof ved OL i Paris 2024. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I næste uge går det igen løs ved Longines Global Champions Tour og Global Champions League, når turneringen byder velkommen i Shanghai. 

Ifølge den aktuelle deltagerliste mødes topspringryttere fra 22 forskellige nationer, og der er mange store navne, der tager rejsen fra Europa til Shanghai. Det gælder blandt andet svenske Henrik von Eckermann, hollandske Jur Vrieling, irske Denis Lynch, britiske Ben Maher og tyske Daniel Deusser.

Dansk deltagelse
Ved stævnet i Shanghai bliver der også dansk deltagelse. Andreas Schou er en af de danskere, der kommer til start. Han er en del af Global Champions League-holdet, Basel Cosmopolitans, og ved stævnet i Shanghai får han selskab af holdkammeraterne, brasilianske Marlon Modolo Zanotelli og irske Michael Duffy. 

Copyright Ridehesten.com
Rikke Belinda Barker med hesten Tabalou PS ved VM-stævnet i Herning 2022. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Endnu en dansker er også på startlisten i Shanghai. Det drejer sig om Rikke Belinda Barker, som repræsenterer holdet Rome Gladiators. Hun drager til Shanghai sammen med holdkammeraterne, schweiziske Nadja Peter Steiner og italienske Emanuele Gaudiano. 

I alt er der 17 hold til start i årets Global Champions League-turnering. I skrivende stund er Basel Cosmopolitans placeret som nr. 11 og Rome Gladiators som nr. 16. Der er altså håb for en avancering for begge hold med dansk islæt, når der rides om point i Shanghai. 

Læs mere om lokationen her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner