Henrik Dyhrberg
Dette efter en enestående magtdemonstration, hvor Winston Sisa sad udvendigt på en hårdt trækkende Wishing Boy og bare forsvandt fra denne og feltet i sidste sving og vandt, ja nærmest ukørt. Og det føltes faktisk i vindercirclen som om, at dem der var mindst mærkede af løbet og al virakken var Jan Dahlgaard og Winston Sisa, der gik gik trygt og roligt rundt i selskab med Charlotte Poulsen, som selvfølgelig var ét stort kæmpesmil.
Fra start var det Wega Vang som brugte meget energi på at svare op for Viking Olympic, som hurtigt blev trukket i ryg, og kort derefter angreb Wishing Boy for spids og fik denne. Winston Sisa blev taget meget roligt fra start og sad langt tilbage, hvilket fik Jan Dahlgaard til at angribe i tredje spor efter 600 meters kørsel, samtidigt med at tempoet fremme i spids blev holdt oppe af Wishing Boy, der gik frisk til biddet. Winston Sisa måtte arbejde hårdt for at komme frem til Wishing Boy, og sådan et løbsoplæg kunne normalt knække en hvilken som helst hest, men en sådan er Winston Sisa ikke, og han gled bare væk fra de andre i sidste sving og vandt overlegent til publikums stor jubel.
Winston Sisa trænes i Skive af den 33 årige Jan Dahlgaard, som kørte sit første Derby og gjorde det med bravur. Han var som sagt ikke det mindste rystet efter sejren, hvor han med flotte ord roste sin hest.
”Han er en frygtelig god hest, og jeg havde på forhånd tænkt at køre 1.13,5, men det gik jo endnu hurtigere. Løbet blev kørt, som jeg havde planlagt, og det lyder måske af meget, men jeg trykkede ham aldrig for alvor af, og han vandt let”.
Winston Sisa ejes af tre i travsportskredse garvede herrer i Jacob Wolfsohn, Knud Lillegård og Henrik Poulsen, og de var da også i dén grad oppe at køre over deres hest, og Henrik Poulsen var ikke sen til at sige, at han var rystet.
”Jeg må ærligt tilstå, at jeg aldrig i mit liv har været så rystet, som jeg er nu. Vi havde op til løbet og tidligere på sæsonen fået tudet ørene fulde af folk, som syntes vi skulle satse på en anden kusk og træner, og vi havde det også oppe at vende i ejerkredsen, men vi valgte at satse på Jan og Charlotte til at føre vores hest frem til Derbyet, og dette sammen med al det andet, gør det også til en ekstra stor forløsning af vinde Derbyet”, fortalte Henrik Poulsen fra vindercirclen.
Anden over mål var en fantastisk godt gående Wizard Simoni efter stor galop og tredje var United K K på en heroisk indsats af den urutinerede hest.
Se med senere på danskhv.dk, hvor vi følger op med mere fra derbyet og billeder.