Verdensranglisten bestemmer startrækkefølgen i Tokyo

16-07-2021 19:14

Når OL i dressur afholdes, bliver det i et helt andet format end hidtil, da man blandt andet har besluttet at der kun skal være tre ekvipager på hvert hold. Samtidig er startrækkefølgen i Grand Prix'en sat ud fra hvor rytterne ligger på verdensranglisten og det betyder at man allerede nu kender startrækkefølgen

Copyright Ridehesten.com

Om knapt en uge går det løs i Tokyo, når den første dressurrytter rider op ad midterlinjen på det imponerende stadion, som dog kommer til at være meget tomt da OL bliver uden tilskuer. 

Det er ikke normalt at man kender startrækkefølgen allerede en uge før ved dressurstævnerne, men det er faktisk tilfældet ved dette OL. Det er nemlig et helt nyt format som skal afprøves, hvor holdene blot består af tre ryttere. Det betyder også at presset er meget større på rytterne, da samtlige resultater tæller med, men det betyder også at der er blevet plads til at flere lande kan deltage. 

Såfremt at alle heste går gennem vettjek lørdag den 23. juli, så vil 60 ekvipager være til start i Grand Prix'en. Her er startrækkefølgen bestemt ud fra hvordan rytterne rangerer på FEI's verdensrangliste (WDRL) pr. 30/6-2021. Rytterne bliver tildelt et WDRL-nummer fra 1-60, som afgør hvor de bliver placeret i startrækkefølgen. Dog er der lavet nogle rettelser, som sikre at ingen nationer har mere en rytter i hver gruppe eller mere end to på en dag.  Rytterne er nemlig delt op i seks grupper, hvor de første tre rider om lørdagen og de resterende tre grupper rider om søndagen.

Helt konkret betyder det nye format at rytterne rider Grand Prix fordelt over to dage, nemlig lørdag den 24. juli og søndag 25. juli. Herfra bliver de 8 bedste hold kvalificeret til tirsdagens Grand Prix Special, hvor holdmedaljerne skal uddeles. Det er samtidig weekendens Grand Prix som afgør hvilke 18 ryttere der bliver kvalificeret til onsdagens individuelle kür. Måden det bliver afgjort på, er at de to førsteplacerede i hver gruppe (12 ekvipager), samt de seks bedste med den højeste procent, som ikke er blandt de to bedste i grupperne, skal ride kür.

Det er David Stickland fra Global Dressage Analytics som elsker at analysere, som har beregnet sig frem til denne startrækkefølge: 

Copyright Ridehesten.com
Copyright Ridehesten.com

På Facebook skriver David Stickland følgende:
– Den rigtige liste kendes først efter vettjek og deadline på holdsammensætningen. Jeg har ingen idé om, hvad der sker med startordren, hvis et land foretager en ændring op til deadline på 2 timer før planlagt GP starttid, men for at vise, hvordan det kan være, beregnede jeg en version i dag (eventuelle fejl er min og selvfølgelig er den virkelige verden er muligvis ikke sådan).

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner