Intet OL for den tyske VM-vinder DSP Alice

21-04-2021 09:29

Annika Knudsen Lorentsen

For den regerende verdensmesterekvipage Simone Blum og DSP Alice var OL i Tokyo det helt store mål, men flere komplikationer har nu gjort, at den tyske toprytter har meldt ud, at DSP Alice ikke kommer til OL

Copyright Ridehesten.com
Simone Blum og DSP Alice ved EM 2019. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

På sin Instagram-profil meddeler tyske Simone Blum, at DSP Alice e. Askari 173/Landrebell ikke kommer til OL i Tokyo, som ellers håbet. Det skyldes, at hoppen har gennemgået en operation, som kræver, at hun bliver sat stille i gang efter en hvileperiode. 

– Tokyo 2020 var vores store mål, men corona satte en stopper for vores planer. Og udover corona, blev Alice skadet og dermed var sæsonen sidste år forbi, forklarer Simone Blum i et opslag, hvor hun fortsætter:

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Selv i 2021 går det ikke godt for os. På grund af manglen på turneringer og udbruddet af herpes har forberedelserne til OL været næsten umulige. Hvis det ikke var nok, så måtte Alice opereres i går. Vi er uendeligt glade for, at Alice har overlevet proceduren og klaret det godt, men nu skal hun hvile i 3-4 uger før vi forhåbentligt kan starte genoptræningen. Alices velbefindende har absolut topprioritet, og det er derfor vi vil træne hende forsigtigt. Vi giver Alice så meget tid, som hun har brug for. 

Netop den nylige operation og den efterfølgende genoptræning er grunden til, at DSP Alice ikke bliver klar til OL i Tokyo. Det giver den tyske toprytter også udtryk for i opslaget, hvor hun skriver:

– Den store OL-drøm faldt desværre for os, for vi skal undvære en start i Tokyo i 2021.

Copyright Ridehesten.com
Simone Blum og DSP Alice ved EM 2019. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner