Spansk OL-håb kritisk syg med hjerneblødning

06-05-2020 08:35

Marie Helene Rigård Rohleder

Den unge spanske dressurrytter Juan Matute Guimon blev indlagt i går med en hjerneblødning og er i kritisk tilstand. Juan Matute Guimon red blandt andet på det spanske hold til WEG i 2018 på Quantico

Copyright Ridehesten.com
Juan Matute Guimon på Don Diego til EM i dressur for Young Riders i 2013. foto: Ridehesten.com/ Thomas Bach Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 22 -årige spanske dressurrytter Juan Matute Guimon fik det dårligt og faldt bevidstløs om efter at have redet en hest i går (tirsdag). Han blev fløjet med helikopter til et hospital i Madrid. 

Det skriver dressage-news.com. 

Den unge talentfulde dressurrytter har fået en hjerneblødning og er i kritisk tilstand. Det fortæller, Juan Matute Guimon far, Juan Matute Azpitarte, til dressage-news.com. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Juan Matute Guimon er opvokset i Wellington, USA, hvor hans far, som også er en international rytter, har redet. For to år siden flyttede Juan Matute Guimon til Madrid i Spanien for at gå på college og forbedre sin ridning i Europa. 

Juan Matute Guimon er blandt andet kendt på dressurbanerne sammen med hestene Don Diego og Quantico e. Fighting Fit/Constant. Han red på det spanske hold ved WEG i Tryon i 2018 på Quantico, og han havde planer om at ride Don Diego til World Cup finalerne i Las Vegas i år. 

Copyright Ridehesten.com
Juan Matute Guimon på Don Diego til EM i dressur for Young Riders i 2013. foto: Ridehesten.com/ Thomas Bach Jensen

 

 

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen