Velafviklet stævne i Hjallerup

22-01-2023 06:44

Annika Knudsen Lorentsen

I weekenden har Hjallerup huset C-stævne i dressur for både pony og hest, med LB til PRT for ponyerne og helt op til Intermediaire 1 for hestene, og det med stor opbakning, også fra publikum

Copyright Ridehesten.com
Lærke Falck Trend med Rawa’s Charon. Foto: Ridehesten.com/Juliemaja Søndergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

For ponyerne vedkommende var det et stærkt felt - og i procentklassen LA6, PRI og PRT, var der flotte ridt. Det blev Lærke Falck Trend med Rawa’s Charon e. Charming-Boy SE.M/Landois (opdr. Rawasport) der red sig ind på både en første- og andenplads i deres PRI og PRT.

I hestenes procentklasse MA2, Prix St. Georges og Intermediare 1, var der utrolig tæt løb hele klassen igennem. Og et endnu mere tæt løb mellem de fire placerede som alle red til 70% eller mere.

Copyright Ridehesten.com
Cecilie Dybro Jensen med Zagori. Foto: Ridehesten.com/Juliemaja Søndergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det var henholdsvis Cecilie Dybro Jensen med Zagori e. Blue Hors Zack/Sir Donnerhall II (opdr. Hans-Heinrich Brüning), der red sig ind på en flot førsteplads, og lige i hælende havde hun Caroline Palsgaard med Darwin Toftagergaard e. Blue Hors Romanov/Aquilino (opdr. Jeannie Logan/Svend Roed Larsen), der red sig ind på en andenplads.

Copyright Ridehesten.com
Betina Jæger Jensen med After Party. Foto: Ridehesten.com/Juliemaja Søndergaard

Det blev til en delt tredjeplads for Betina Jæger Jensen med After Party e. Ampére/Londonderry (opdr. Ulrik og Lena Kristensen) og Emma Ahlberg med Logo’s Gaya e. Grand Galaxy Win/Blue Hors Don Romantic (opdr. Jette Fries).

Ridehestens fotograf var til stede lørdag til og med klasse ni. Billederne vil være online snarest.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner