Var Totilas virkelig en fejlinvestering?

21-04-2015 08:29

Europas førende hingsteholder Paul Schockemöhle citeres i den tyske presse for at have udtalt, at Totilas var en fejlinvestering

Den tyske nyhedsportal EQWO.net skrev igår, at Paul Schockemöhle i et interview med Welt.de har udtalt, Totilas var en fejlinvestering.

I efteråret 2010 købte den tyske hestehandler Paul Schockemöhle verdens formodentligt dyreste dressurhest, den regerende verdensmester Totilas e. Gribaldi, som dengang blev redet af hollandske Edward Gal. Efter købet solgte Paul Schockemöhle halvpart til Ann-Katrin Linsenhoff, hvis stedsøn Matthias A. Rath har redet Totilas i 4½ år - mere eller mindre succesfuld.

Schockemöhle citeres for at have sagt: "Stort set er alt der kan gå galt, er gået galt med Totilas. Da jeg købte ham, havde han vundet næsten alt inklusiv verdensmesterskabet. Jeg har delvist beholdt avlsrettighederne og solgt riderettighederne. Efter de første succeser blev han halt. I det første år solgte vi sæd for 2 mio euro - 8.000 pr. portion. Nu er han tilbage i træning og kan muligvis anvendes i avlen igen næste år. Om De vil, kan man sige, at Totilas var en dårlig investering, men mine grå hår havde jeg allerede."

Kilde: EQWO.net og Welt.de

Videoer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner