Stjålne hunde endt i Danmark

16-12-2009 15:49
Hos Paul Schockemöhle i Tyskland er to pragtfulde hunde blevet stjålet og skulle angiveligt nu befinde sig på en hesteejendom i Danmark
Copyright Ridehesten.com
Barney og Hannes (Foto: Privat).

Bart Kools er den tyske hingsteholder Paul Schockemöhles mangeårige hingstemand og sædtapper. Den 5. oktober 2009 blev familien Kools to blandingshunde (Berner Sennen - Briard x Leonberger) Barney og Hannes stjålet nær deres hjem i Nordtyskland. De to hvalpe blev efter flere ugers eftersøgning sporet til Westfalen og sidenhen har det utvetydigt vist sig, at de er solgt til Danmark, angiveligt til en ejendom med hestehold. Ejerfamilien Kools i Tyskland er meget ulykkelige og vil gå langt for at få deres hunde tilbage. Kender du noget til Barney og Hannes, så send en e-mail via linke til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner