Valverde vandt første afdeling af Bundeschampionatet

06-09-2019 09:45

Camilla Tiefensee Schrøder

Første afdeling af 5-årsklassen ved det tyske Bundeschampionat i Wahrendorf blev i går vundet af den danskejede Valverde redet af Helgstrand-rytteren Eva Möller. Damon Gold og Maria Falkner Hansen kom i top 10

Copyright Ridehesten.com
Eva Möller og Valverde.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den tysk baserede Helgstrand-rytter Eva Möller har kurs mod sejren i Bundeschampionatet med den 5-årige hingst Valverde 5 e. Vitalis/Ampere (opdr. Reesink Pferde Gmbh). Det viste hun i gårsdagens kvalifikation til 5-årsfinalen, hvor hun vandt med en samlet score på 8.9 med 9 i både trav og galop.

Den danskkårede Valverde, som er ejet af Cathrine Rasmussen og Andreas Helgstrand, vandt også Westfalerforbundets championat for 5-årsheste med Eva Möller i sadlen tidligere på sommeren.

Ind på en tiendeplads i 5-årsklassen kom Damon Gold OLD e. Damon Hill/Fürst Romancier (opdr. Lone Bøgh-Henriksen), som rides af Maria Falkner Hansen. Ekvipagen opnåede en samlet score på 7.70 med bl.a. 8 i trav og galop.

Hele 73 ekvipager har i år kvalificeret sig til Bundeschampionatet i 5-årsklassen, og derfor er den delt op i to afdelinger.

Se resultatlisten

Nyheden fortsætter efter annoncen

Finalen for 5-års dressurheste er på søndag kl. 13. Se alle start- og resultatlisterne

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner