Britt Carlsen
Sidste år fik Andreas Helgstrand to priser: Årets Ejerleder i Nordjylland og han modtog Børsens digitale Gazellepris. Igen i år har han modtaget Børsens Gazellepris, og nu er der kommet endnu en pris til samlingen, nemlig en IVÆKSTpris for iværksættere og vækstvirksomheder.
- Det var helt uventet, men rigtig fedt, fortæller Andreas Helgstrand om prisoverrækkelsen, som foregik onsdag aften i København.
IVÆKSTprisen Årets Digitale Omstilling, som Andreas Helgstrand har modtaget er en pris der hylder etablerede virksomheder, der har fremtidssikret deres forretning vha. en gennemgribende digitalisering.