Dansk avlet hest solgt på tysk auktion

28-03-2010 08:30
Det tyske Oldenburger Verband har netop afhold ridehesteauktion og her blev en dansk avlet hest solgt for en god pris
Copyright Ridehesten.com
Dekade under auktionsrytter Heiko Klausing.

Ved Oldenburger forbundets 72. Eliteauktion blev der handlet 45 heste, hvoraf over halvdelen blev solgt til udlandet, heraf ingen til Danmark. Dyreste hest blev den 4-årige hiingst Tailor Moon e. Sandro Hit/Rohdiamant, der gik for 140.000 euro til USA. Anden dyreste blev den 3-årige hingst Sohn der Sonne e. Sir Donnerhall/Sion, der blev solgt til Sverige for 100.000 euro. Den 4-årige hoppe Dekade (tidl. DMJ Diva Dior) e. Blue Hors Don Schufro/Brentano II er opdrættet af danske Dorthe Jeppesen i Schweiz og fremstillet på auktionen af sin hollandske ejer. Hoppen, som er helsøster til avlshingsten Dannebrog, kan nu forblive i Tyskland, idet den for 40.000 euro (300.000 dkk) er solgt til en kunde i Niedersachsen. Billigste hest fik hammerslag på 10.000 euro.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner