Charlotte Kusk Berwald
Dette fortæller dressurrytteren til DR Sport, der har talt med ham i weekenden ved World Cup stævnet i Herning.
Fortsat uenig i afgørelsen
Andreas Helgstrand er dog fortsat uenig i Appeludvalgets afgørelse, men har valgt ikke at forsøge at få den omstødt. Tilbage ved stævnet i juni, modtog hesten Jovian e. Apache/ Tango medicinsk behandling efter at have udvist koliksymptomer. Denne behandling var ikke på forhånd godkendt af Dansk Ride Forbunds veterinærkonsulent Mette Uldahl, der i stedet blot modtog en e-mail sendt kl. 22:04 lørdag aften. En e-mail hun først så søndag eftermiddag, efter finaleklassen, og dermed også mesterskabet, var blevet afgjort.
– Det der med den medalje er vi jo stadigvæk helt uforstående overfor. Vi har ikke gjort noget, som man, ifølge mine dyrlæger, ikke gør til alle mulige andre ridestævner. Jeg er så træt. Så for mit eget hoveds skyld lod jeg det ligge. Mine rådgivere mente, at vi skulle appellere, men jeg var nået dertil, hvor jeg ikke gad mere. Jeg prøver bare at fokusere på min ridning og min forretning, og hvis folk bare passer deres, så passer jeg mit, fortæller Andreas Helgstrand til DR.