Hvem skal være årets klub?

20-06-2019 14:52

2020 bliver året, hvor Dansk Ride Forbund for første gang uddeler den store klubpris ’Årets Klub’. Prisen afløser de fire tidligere klubpriser og skal være med til at sætte fokus på de klubber, der gør en særlig indsats, og som kan være en inspirationskilde for andre

Copyright Ridehesten.com

Hidtil har Dansk Ride Forbund uddelt fire årlige priser; 'Årets Klubleder', 'Årets Ildsjæl', 'Årets Ungdomsleder' og 'Årets Frivillighedspris', som hver især blev belønnet med en præmie på 5.000 kr. Men nu er priserne erstattet af én samlet pris - 'Årets Klub' - som belønnes med hele 20.000 kr. 

Alle klubbestyrelser og distrikter under DRF kan indstille klubber til prisen, og indstillinger modtages hele året - deadline er 31. december 2019. Prisoverrækkelsen sker på repræsentantskabsmødet den 18. april 2020, hvor modtagernes store indsats belønnes med klapsalver og præmien på de 20.000 kr. 

Så kender I en klub, der fortjener at blive hædret for deres gode arbejde, så indstil dem endelig til Årets Klub 2019! 

Læs mere om kriterierne for indstilling til ’Årets Klub’ samt lav din indstilling HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner