Thomas Bach Jensen
Da den unge englænder, Charlotte Dujardin, tidligt imorges (lørdag aften amerikansk tid) red på banen som sidste startende i Grand Prix Kür, var der stor spænding i luftet. Amerikanske Steffen Peters havde med Ravel sat overliggeren med 83,700%, så Valegro og Charlotte var under pres. Det klarer Charlotte som regel rigtig godt og World Dressage Masters var ingen undtagelse. Ekvipagen, der ikke tidligere er set på amerikansk grund, vandt i den grad de amerikanske hjerter, men en score på 83,650% rakte desværre ikke til sejre, selv om det var meget tæt på. Selv om mange var uenige i den bedømmelse, så blev top ti resultatet nøjagtigt som i den kvalificerende Grand Prix: Steffen Peters, Charlotte Dujardin og svenske Tinne Vilhelmsson-Silfven. Amerikanske Tina Konyot og DV-hesten Calecto V viste forbedret form og med 73,025% opnåede ekvipagen en sjetteplads og blev dermed andenbedste amerikaner.