Dansk toprytter donerer præmiepenge til Ukraine

15-03-2022 09:34

Annika Knudsen Lorentsen

Søren Pedersen og ejerne af Chico Z har besluttet, at de præmiepenge, som Søren og Chico vandt i Grand Prix-klassen i søndags skal doneres til Ukraine

Copyright Ridehesten.com
Søren Pedersen. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I et opslag på deres Instagram beretter Pedersen Sporthorses ved danske Søren Pedersen, at de 4500 EUR, som Søren vandt i sadlen på den velspringende Chico Z e. Clinton/ Quantum i Grand Prix-klassen i søndags ved det internationale stævne i spanske Oliva, skal doneres til at støtte Ukraine. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Præmiepengene fra Grand Prix i søndag vil gå til at støtte Ukraine i forhold til alt det forfærdelige der sker for dem for tiden. Både Søren og hesteejerne er enige om, at når vi kan give lidt, så er det uden tvivl bedre end ingenting, skriver de. 

Chico Z er ejet af Saskia og Jürgen Schmitz, og de kunne sammen med Søren glæde sig over to fejlfrie runder i Grand Prix-klassen, og en omspringning der var hurtig nok til en tredjeplads, og dermed kan de donere en sum svarende til ca. 33.000 danske kroner. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner