Succes til Søren Pedersen i Oliva

14-12-2025 08:59

Annika Knudsen Lorentsen

I går tog Søren Pedersen to placeringer ved det internationale stævne i spanske Oliva, hvor han de seneste uger har haft stor succes

Copyright Ridehesten.com
Søren Pedersen i sadlen på hesten Tailormade Casallorette. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Enkelte danske springryttere har i de seneste uger redet stævne under varmere himmelstrøg i spanske Oliva, og en af dem, der har haft stor succes, er Søren Pedersen

Han har sikret sig intet mindre end 32 placeringer eller fejlfrie runder med ungheste over de sidste tre uger, og i går blev han placeret i to af dagens højeste konkurrencer. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I den 145 cm høje Longines Ranking-konkurrence, red han den 10-årige Tailormade Calimocho e. Casallco/Baloubet du Rouet (opdr. Tailormade Horses ApS) fejlfrit igennem begge faser, og deres tid sirkede dem en flot niendeplads ud af 73 ekvipager. 

I sadlen på den 7-årige Tailormade Choupette e. Chacoon Blue/London (opdr. Tailormade Horses ApS) sikrede en runge med 4 fejl i en 140 cm-klasse ham ligeledes en placering. Det var Sølvtur Grand Prix, hvor der i alt var 54 ekvipager til start, og her sluttede Søren som nr. 13. Kun seks ekvipager var fejlfrie. 

Start- og resultatlister fra stævnet. 

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen