Ann-Sofie Skovlund Eriksen
Ridesporten dateres ikke kun tilbage til de første moderne olympiske lege i 1912 – faktisk var ridning en af sportsgrenene i den antikke olympiade i Grækenland for mere end 2000 år siden – helt tilbage til Sokrates’ tid.
Dengang skabte Zenophon, en af Sokrates’ studenter og soldat i kavaleriet, den første dressurskole. Hestene skulle trænes til krigsføring. Her kan man snildt forestille sig, hvordan heste der kunne flytte sige både frem, tilbage og til begge sider samt stejle eller sparke bagud kunne være en fordel, og kunne ”vende spillet”. På den måde blev ridning til en del af de store sportsgrene i historien.
Der var ingen tvivl om, at de tre olympiske sportsgrene dressur, military og springning skulle være en del af den olympiske familie fra Paris, 1912. Ridning er den eneste sport, hvor mænd og kvinder konkurrerer på et levende dyr og på lige fod med hinanden. De fantastiske heste tilføjer kompleksitet og skønhed til sporten. En ting er at få ens egen krop til at blive stærkere, hurtigere eller bedre for sporten… Noget helt andet er, at få et dyr på mere end 500kg til at gøre det samme – især et flugtdyr. Ryttere spenderer mange år på, at skabe et fantastisk bånd til deres heste, ligesom mange andre har med deres katte eller hunde.
At løbe, hoppe og i sandhed enhver bevægelse udført i dressuren, kan også ses udført af heste der leger frit på deres fold. At træne dem til at gøre de samme ting på kommando og i komplet harmoni med mennesket som deres makker er grundlaget for ridekunsten og sporten. Det er derfor, 65.000 mennesker dagligt kommer til Aachen, et af Europas største stævner med multiple discipliner. De kommer for at se og blive fascineret af, når hestene springer højere, løber hurtigere og danser majestætisk til musik.
At fjerne denne sport fra de olympiske lege, vil ikke blot være at miste en af de første sportsgrene, men også en af de mest noble og nervepirrende sportsgrene i hele den olympiske familie.
Kilde: Robert Dover, eurodressage
